Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EFTERSKRIFT
(I Anledning af Efterladte Papirer 1849.)
(1880.)
Udgivelsen af Kierkegaards Papirer vil efter al
Sandsynlighed have den Virkning, at Sandheden og
Betydningen af hans Sag, som opfriskes i Erindringen,
bliver mere indlysende og anerkendt, men at man vil
skatte ham adskilligt mindre højt som Karakter end
man gjorde det, før disse Optegnelser forelaa trykte.
Jeg tager først det sidste Punkt.
I
Dagbøgerne lærer os, at Kierkegaards Aand i mange
Maader havde modtaget et Stempel af de Forholds
Smaalighed, hvorunder han tilbragte sit Liv. Hans
urimelige Forbitrelse paa Hostrup, hans Sindsbevægelse
over et Par Taabeligheder af Frederika Bremer, hans
udelukkende Sysselsættelse med de ubetydelige literære
Begivenheder, der berører hans Stilling som Forfatter,
medens de største Verdensbegivenheder lader ham urørt,
gør et pinligt Indtryk. Den slesvigske Krig ærgrer
ham især, fordi man i den Anledning tog Anders [hans
Tjener] fra ham, og denne Ærgrelse synes at sluge al
Medlidenhed med de Saarede og Faldnes Efterladte. Han
er saa opfyldt af sit Eget, at der i Dagbøgerne kun
yderst sjældent forekommer en Optegnelse, der ikke
umiddelbart angaar ham selv.
Kierkegaard var da øjensynlig langt mindre Helt og
langt mere Fantast (eller som han kalder det: Digter),
end man tid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
