Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410 Søren
Kierkegaard
Ægteskabet overhovedet, fordi han er et Geni,
og «ethvert Geni er en Revision af et eller flere
Spørgsmaal i Tilværelsen*. I øvrigt er hans Opfattelse
vaklende: snart erklærer han med Glæde at ville vie et
Par hjærteligt Forelskede, snart at det kristeligt er
«det aldeles ligegyldige, hvilken Pige du faar. Det er
din Pligt at giftes». Naar Talen er om Andre svajer
hans Sindsstemning mellem menneskelig Billighed og
religiøst Konse-kvensmageri. Naar Talen er om ham
selv, forbeholder han sig større Frihed. Hvor langt
han til sine Tider privat har været fra at betragte
Vielsen med det samme autoritetsdyrkende Sind, fra
hvilket Afhandlingerne i Enten-Eller og Stadierne
er udgaaede, derom foreligger et højst paafaldende
Vidnesbyrd i en Udtalelse om Hamann fra 1847. Hamann,
der som religiøs Skribent var et af Kierkegaards
Idealer, men som iøvrigt var en i høj Grad afskyelig
Karakter, holdt den Kvinde, han levede sammen med,
som stod under ham i Dannelse og Evner, men ikke
des mindre var hans Børns Moder, i et fuldstændigt
Afhængighedsforhold. Han vilde ikke ægte hende, fordi
han frygtede, at hun i saa Fald skulde betragte sig
som ligestillet med ham. Kierkegaard S3rnes ikke at
have kendt til Hamanns «Samvittighedsægteskab», da
han selv var forlovet; ti i Papirerne findes følgende
Notits:
Forunderligt! i Gaar talte jeg med Jørgen Jørgensen,
som nu er bleven en ivrig Læser af Hamann. Han har i
hans Skrifter fundet den Oplysning, at Hamann ikke var
gift med sin Kone, men levede med hende uden Vielse,
altsaa som en Konkubine. Og jeg, som paa det ivrigste
har søgt det, har ikke fundet det. Det havde i sin
Tid været mig af yderste. Vigtighed. Og dog havde det
vel ikke hjulpet; men det havde altid givet Sagen en
lidt anden Vending, at jeg havde vidst, at Hamann
havde vovet sligt. Jeg har naturligvis tænkt mig
Muligheden, men jeg har ikke vidst, at Hamann havde
realiseret den. Dog forvissede jeg mig i sin Tid om,
at det ikke saaledes lod sig gøre.
En Ting beviser Dagbøgerne paa det mest indlysende,
den overordenlige og afgørende Betydning,
som Gorsarartiklerne fik for Kierkegaards
Forfattervirksomhed. Et Sted hedder det, at
Forbitrelsen over dem «muligen har virket paa
ham til at ville svinge sig et Stadium højere,
end han nogensinde havde tænkt sig*; et andet Sted
bestemmes hans Martyrium som «Latterens Martyrium*;
han er ^ganske nøjagtigt Latterens Martyr* og han
sammenligner sig, i Anledning af hans bekendte
Opfordring til Corsaren om at udskælde ham, med
Marschal Nev, som selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
