Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
411
kommanderede Soldaterne, der skød ham. De ansete
Forfatteres Tavshed til Corsarens Angreb var et
«National-Forræderi» som blev begaaet imod ham; vel
var Angrebene kun Myggestik, men 100,000 Myggestik
kan dræbe en Mand. Hans Hjærte svulmer endnu fire
Aar efter ved Tanken om det Mod, han har udvist.
Det, at jeg frivilligt udsatte mig for Corsarens
Angreb, er i Retning af Genialitet vistnok det
Intensiveste, jeg har gjort. Det vil komme igen
i hele mit Forfatterskabs Proces, vil blive af
største Betydning for hele min Opgave i Forhold til
Kristendommen og til min Belysning af Kristendommen,,
til at sætte den ganske ind i Refleksion. Det er
ofte sagt, at dersom Kristus nu kom til Verden,
vilde han igen blive korsfæstet. Dette er ikke
ganske sandt. Verden har forandret sig, den ligger
nu i «Forstanden«, Derfor vilde Kristus blive udlet,
behandlet som gal, men som en Gal, man ler af.
Han føler sig altsaa overbevist om, at det Martyrium,
han har lidt, er det, der i vore Dage vilde have været
Kristi. Atter og atter nager det ham, at han, der d
ethvert andet Land vilde have tjent en stor Formue og
gjældt for et Geni af første Rang, er bleven en Slags
Gale-Meyer, kendt, insulteret af enhver Gadedreng
(ganske bogstavelig), selv af Slaverne«. Han, der
før havde en mild Hilsen til Enhver, er nu ordknap,
undvigende, hilser «sora’i tredje Person*. «0g det
maa jeg gøre; jeg maa ordenlig huske mig selv paa at
gøre det - thi Verdens Frelser kan jeg ikke være, og
holder jeg ikke lidt igen i den Retning, saa ender det
med, at jeg bliver slaaet ihjeb. Men kan han end ikke
selv være «Verdens Frelser*, saa bliver Goldschmidt
dog ved- Modsætningen Judas, ja værre end Judas, thi
Goldschmidt har beholdt de Penge, Corsaren indbragte,
medens Judas «gav Pengene igen>.
Det forekommer mig ikke, at der efter disse Udtalelser
kan finde nogen Tvivl Sted længere om den afgørende
Betydning, Corsarangrebene havde for Kierkegaards
Opfattelse af det Kristelige og Kristus i hans
sidste Tidsrum. Det forstaar sig imidlertid, at
Forholdet til Mynster og Sammenbruddet 1848 har været
med-indgribende til at bestemme Kierkegaards seneste
Holdning. Efter en af de sædvanlige Meddelelser om,
at det indtil 1845 (Afsluttende Efterskrifts Udgivelse
og Gorsarangrebene) havde været hans Agt at nøjes med
«i humoristisk Form at give Samtiden et Vink» uden at
træde angribende op eller forfærde Andre, siger han:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
