Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412 Søren
Kierkegaard
Da saa jeg med Forfærdelse, hvad der forstaas ved
en kristelig Stat (og det saa jeg især i 48), jeg
saa, at de, der skulde herske i Kirke og Stat, fejgt
skjulte sig, medens Nederdrægtigheden frækt rasede;
og jeg erfarede, hvorledes en i Sandhed uegennyttig
og i Sandhed gudfrygtig Stræben (og det var min
For f atter-Stræben) lønnes - i den kristelige
Stat Hermed var min Skæbne afgjort . . . Jeg baade
har været og er villig nok til at bede Gud fritage
mig for den forfærdelige Forretning; og desuden,
jeg er selv Menneske, elsker ogsaa det, menneskelig
talt at leve lykkeligt paa Jorden. Men naar det skal
være Kristenhed, en kristelig Stat, det, man nu ser
Evropa rundt, saa agter jeg at gøre Begyndelsen her
i Danmark, at notere Prisen paa det at være Kristen
saaledes, at hele Begrebet: Stats-Kirke, Embedsmand,
Levebrød - springer.
Der slaar en Flamme op af disse Udtalelser, som faa
Aar efter skulde gribe mægtigt om sig og efter hvis
Hærjen den danske Statskirke har lignet Tuileriernes
Ruiner siden 1871; men Harmen over Corsarens Par
Artikler var den Gnist, som tændte den.
II
Der forekommer, som jeg i sin Tid godtgjorde i mit
Skrift om Kierkegaard, to afgørende Vendepunkter i
hans Liv: Forlovelsen og Sammenstødet med Kjøbenhavn
efter Corsarangrebene. Han siger det selv rentud i
disse Papirer:
Min erotiske Kollision havde den Potensation: at det
ikke var nogen anden Magt, der skilte os ad, ej heller
Pigen, der brød med mig, men at det var mig selv,
der maatte tilintetgøre en virkelig Elskov, saa jeg
foruden min egen erotiske Smerte fik en sympatetisk
i Forhold til hende, som jeg gjorde ulykkelig,
og endelig Ansvarets Lidelse dobbelt skærpet ved,
at det, der bestemte hele Skridtet, var Anger over
et tidligere Liv og Tungsind. Dette er unægtelig en
saa kombineret erotisk Kollision, som det er muligt.
Min anden Kollision er den med Verden. Her er igen
Potensationen, at jeg er den, der frivilligt har
udsat mig for det Hele.
Efter denne ligefremme Erklæring kan vel, hvad
jeg i sin Tid anede, betragtes som uigendriveligt
godtgjort. Som det første Sammenstød havde gjort ham
til Digter, saaledes gav det andet Sammenstød ham
et nyt «Udtræk» som kristelig Skribent Ogsaa dette
siger han selv rentud. Under Overskriften «Følgerne
for mig selv af mit Skridt mod Corsaren* hedder det:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
