Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - H. V. Kaalund (1818–1885)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. V. Kaalund
443
rindelige Stemnings Højde, og det at kunne fremmane
og fastholde fyldige Naturstemninger er den tekniske
Trolddom, han som Kunstner er i Besiddelse af, hvor
han er bedst
Det kunde vel tænkes, at en Læser, der ikke
havde set Et Foraar, siden Bogen kom ud, indtil nu
bevarede Indtrykket ufor-vansket af den mærkværdige
St^mningsvirkning, som Kaalund har opnaaet paa det
Sted, hvor han i sit Digt / Efteraaret siger:
Det er mig som igaar, da her jeg stod
En dejlig Juniaften. Hist i Lunden
Var Bordet dækket til et landligt Maaltid;
Fra Marken kom en Duft af Hø, og Lærken
Sang sødeligt sin Aftensang i Skyen.
Med skønne Piger gik jeg op paa Højen,
Hvor Asketræer skygge, og vi lo
Og søgte Lignelser til Skyerne;
Og alt som saa vi spøgte, Aftenrøden
Udfolded sin uendelige Pragt.
Fra Solen gennem Luften strakte sig
En Vifte lig af Guld; det var som saa’
Vi gennem Himmeriges gyldne Porte,
Og Alle tav, udødelige Længsler
Gik gennem Hjerterne. Vist aldrig glemmer
Jeg dette skønne, flygtige Moment!
Her er ikke blot en Solnedgang malt og en
Solnedgangs-stemning udført, men den er gengivet
saaledes som en saadan Stemning tager sig ud for
Fantasien efter Aaringers Mellemrum. Det er paa Højde
med Wordsworth. Den Digter, der har skrevet Sligt,
har visselig forstaaet sin Kunst ikke mindre end sit
Haand-værk.
Hvad var nu det aandelige Indhold, hin Digtsamling
bragte? Den aandede Kærlighed til Naturen, til
Landskaber og Dyr, til Fædrelandet, til sundt
Sjæleliv; den udtalte brændende Ærefrygt for falske
og sande Autoriteter, for Frederik den Sjette og
Frederik den Syvende ikke mindre end for Thorvaldsen
og Eckersberg; den aandede Had til Lærdomshovmod,
til Livstræthed, til den falske Dannelse, til den
smaalige Kløgt, til Efifektjageriet.
Aldrig har der været en stridbar Sundhedsfølelse som
Kaalunds. Han mærker ikke ret, at han selv er rask,
naar han ikke tilføjer, at «Alverden er mat». Han
har ingen synderlig Medfølelse med alt det Meget,
der tykkes ham sygeligt eller sygt, og endnu mindre
Forstaaelse af det. Det er i Grunden meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
