Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Chr. Richardt (1831–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Richardt
475
er Richardts Toneart ufravigelig Dur; dog hans Strenge
klinger helst saa blidt og saa blødt, som det er
muligt indenfor denne Grænse. Iøvrigt er der saalidt
noget Ubestemt soni noget Forstemt ved hans Toner. Han
er ikke haabende eller drømmende, ikke længselsfuld
og anelsesfuld, han kan sige med Hostrup:
Hvis Du vil af Længsler ømme Sødt og saligt
gennembæves, Hvis Du sværme vil og drømme, Kommer Du
til mig forgæves.
Lige saa lidt er han imidlertid elegisk, sukkende
eller klagende. Der hersker intet Halvlys, hverken
Morgenens eller Aftenens, i hans Poesi. Derfor
spiller Stemningen i dens Forskellighed fra Følelsen
kun en meget lille Rolle i hans Digte, han løsner
sit Værk helt fra sin Person, synger ikke om sine
egne Sindstilstande, han er ikke Erotiker og i alt
Fald aldrig ligefrem erotisk. Snart maskerer han sig
dramatisk, som i Paa Concerter! eller To i Baaden,
snart gør han sig til Tolk for en større Kres,
ja for det hele Folk. Han lever i sin Sang med
Omverdenen og opfatter den digterisk i Samtidens
Aand; men ved det friske Syn, der griber Sagen
selv, viser han sig som en erklæret Fjende af alt
Vedtaget, al afsjælet Mytologi. Medens han i sund
Virkelighedstroskab holder sig nær til det Iagttagne,
forstaar han poetisk at genføde Genstanden, ikke blot,
som ovenfor omtalt, Ordet. Idet han ser Tingene i
Skønhedslys, omsætter han det Givne, tilbagegiver det
ham Opgivne forvandlet til Poesi, og stiller i Stedet
for Hverdagslivets prosaiske Udtryk digteriske Syn paa
Sagen. Eksempelvis vil jeg anføre den træffende Maade,
hvorpaa han betegner Blokaden af de tyske Havne:
I raske Orlogsgutter Fra Østersøens Kyst, Som
Spændetrøjen slutter Om Tysklands flade Bryst!
Det er især ved Anskuelsens Styrke og Finhed samt
ved Evnen til at stille Genstandene frit ud fra
sig, at Richardts Fantasi udmærker sig. Kun gennem
Skildringen af det, han har set, meddeler han, hvad
han har følt ved det Sete. Som skildrende Digter
begyndte han vistnok med den blotte Gengivelse. Det
lille Skovbundsmaleri Ved Løvspring maa, trods
Opfattelsens Skøn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>