Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Chr. Richardt (1831–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476 Christian
Richardt
hed, nærmest betragtes som Studie. Det røber en
misundelsesværdig Natursans for det Mindste, men
trækker dog Enkelthederne paa en Snor, i Stedet for
at forme dem til et Hele. Maaske betegner det et af
hans Udgangspunkter. Det samme ualmindelige Blik
for Planternes og Dyrenes Liv, ligesaa vaagen! og
indtrængende som H. C. Andersens, udmærker den
begejstrede Sang om Thabor og den lystige Historie
om Hr. Mikkel.
For den Retning, hvori Andersens Geni har udfoldet
sig rigest, har Richardt utvivlsomt et Anlæg. Ligesom
Andersen har han Skelmen bag Øret, det milde Lune
og Glæden ved det Troskyldige, ligesom Æventyrenes
Forfatter har han sin godlidende Morskab af det
spidsborgerlige Vrøvl og det uskyldige Pjat - og
saa har han dog i "Verset sin egen Form og forstaar
fortræffeligt at lade Rytme og Rim snart understøtte
Spøgen, snart udgøre Spøgen (se Talte, Faer skal sove,
I Gadedøren, Virtuos og Publicum eller det kostelige
Romerske Æsel med dets astronomiske Tvivlsmaal i
grundtvigsk Stil).
Jeg kan ikke slutte denne Paavisning af Særpræget
i Richardts-Indbildningskraft uden at støde paa den
Betragtning, at hans Digte er smaa og faa. Men hører
ikke sjældent Domme, der noksom antyder, at Folk
meget bestemmer en Digters Værd efter hans Arbejders
Antal. Skal den Maalestok gælde, kommer Richardt
i det mindste foreløbigt til at staa meget lavt;
men paa den anden Side vil jeg ikke nægte, at en
Digters Betydning for en stor Del afhænger af hans
Frugtbarhed. Æstetisk taget er imidlertid Kortheden
mere graverende end det ringe Antal. Vel sandt, man
bliver ligesom mere taknemmelig, fordi der er saa
lidt, men dette er dog kun en Fordel for Digteren,
intet Fortrin ved hans Digt; tvertimod, at Melodien,
ligesom i Gounods Faust, saa hurtigt stopper, det er
kun at beklage. Dog vigtigere endnu end Fantasiens
Rigdom og Masse i Undfangelsens Øjeblik er Fantasiens
Omfang, og hos Richardt er dette Omfang forholdsvis
stort. Det strækker sig fra den lune Spøg, der
ikke skyer det gemytligt dagligdags Udtryk (se Paa
Badeanstalten, hvilket Digt det forresten er ganske
lærerigt at sammenligne med Heibergs Ryssen-sten)
til den højeste mest ildfulde Patos, der kan blive
lidt buldrende, som i Den yderste Dag, men aldrig
højtravende eller kold. Det var især igennem denne
Patos, at han i Begyndelsen mindede stærkt om Ploug;
men den oprigtige Religiøsitet, der bærer hans
nationale og politiske Begejstring, gav i de nyere
Digte ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
