- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
479

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Chr. Richardt (1831–1892)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Christian Richardt
479

lader dem bæres ham imøde paa Omverdenens og Tidens
Strøm. Det kunde synes betænkeligt, at saa mange
af hans Digte er Lejlighedsdigte, at han saaledes
uophørligt i sin Frembringen forholder sig til sit
Publikum; men man maa ikke glemme, at begyndte han
end med at synge for en Klike, saa er han endt med
at tiltale et Folk. Alligevel tror jeg ikke, at et
saa stadigt Samkvem med Læseverdenen kan være godt;
det maa hindre Talentet i at gaa sin egen Vej og søge
sig sine egne Opgaver.

Hidindtil sporer man, som ovenfor paavist, i Richardts
Digtning især et udpræget Maalstræv. Dens Vers virker
malende og musikalsk som en Art elementær Billedpoesi
med den fuldeste Velklang. Den søger Skønhed paa
ethvert Punkt og taaler i det Sproglige og Metriske
intet Overflødigt. Den er Sang og Tekst og Farve,
men ikke Fortælling eller Grubleri. Det skorter den
paa Lidenskab, end mere paa Tanke; men den har i rigt
Maal den låne Humor og det lyriske Opsving.

II

(1869)

Deklarationen.

Denne ubetydelige Spøg, der mest ligner en
Marionetkomedier er ligesaa morsom at høre som en
blød Barnestemmes friske og rene Latter. Hvis man
blot ikke er gammel og hvis man kun ikke forud kan
Replikerne udenad, maa man give efter for Stødet af
den Overgivenhed, der springer frem i Samtalerne, og
som i Finalen befinder sig paa Højden. Stykket handler
om Ingenting og er saa meningsløst, som man kan ønske;
Scenerne-hænger slet ikke sammen; det berømte Ideal af
en Sammenhæng, den mellem Ærtehalm, er paa intet Punkt
naaet, ja ikke engang tilstræbt; der er ikke et Ord
deri, som har en moralsk eller tragisk Mine (løftet,
storslaaet, staalsat, etisk, Lysning eller lignende),
man bringer ikke en eneste stor Idé hjem med i Lommen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0483.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free