Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Chr. Richardt (1831–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480 Christian
Richardt
som Udbytte; i det Højeste griber man sig en halv
Dag efter i bestandigt at mumle: «0g Held den Pige,
som finder en Bejler, hvis skaldede Isse hun i Livets
Efteraar kan betragte med Ærefrygt, omringet af en
elsket Børneflok!» eller haardnakket nynnende Præstens
Klage:
Og Ingen bliver mere rørt
Ved nogen Stavelse,
Og man faar hverken Vaadt eller Tørt
Ved en Begravelse
Noget, som visselig ikke kan kaldes et Udbytte; men
Stykket har dog et Par Figurer, der staar klart og
som indeholder noget Nyt. Den første og ringere af
dem er Adjunkten, et Søskendebarn til Magisteren
i Soldaterløjer og Søren Torp i Genboerne, og
Næstsøskendebarn til Poul Møllers Licentiat. Han
tilhører .en Klasse af barnligt elskværdige og
uskyldigt forkrøblede Smaa-tossede, som ikke er
ganske faatallig blandt ældre ugifte Studerende i
Danmark, der ligesom han med højst kostelig Naivetet
indbilder sig, at de i Grunden skulde have levet
i Grækenland paa Platons Tid, saa var de komne paa
deres rette Hylde. De aner ikke, at de, langt fra
at være Ofre for en Verdensorden, kun er Ofre for
vort lærde Skolevæsen, og at en Athenienser, hvis
han opstod fra de Døde, meget hurtigt vilde give
dem Valget mellem Gymnastikhuset og Daarekisten. Den
her skitserede skikkelige Fyrs fikse Idé er Sorgen
over hans usalige Gave til at behage Kønnet, hans
Elskværdighed er morderisk som Sværdet Tyrfing;
den knuser Hjerterne rundt omkring ham og knuser
derigennem tilsidst han eget Hjerte. Greben af
Medlidenhed med .en af de Ulykkelige, beslutter han
med heltemodig Selvovervindelse at fri, faar Nej,
bliver sig selv en Gaade o. s. v. Ved Blandingen af
stor Forfængelighed, megen Godlidenhed, Barnlighed
og Selvprøvelse bliver dette Karaktertræk, der ikke’
er saa overdrevent, som det synes, latterligt, og det
er ogsaa blevet gentaget i adskillige nyere Noveller,
som Nøddebo Præstegaard og flere.
Den anden morsomme Figur er Præsten. - Fra den Tid
af, da den danske Komedie genvandt sin Munterhed
i den første Vaudeville, har fem og tyve Aar givet
os en hel Lystspilliteratur. Derefter er fulgt en
attenaarig Pavse. Har man nu let nok? er Latterstoffet
opbrugt? Har vi alle siddet paa Forundringsstolen,
alle Stænder, alle Samfundsklasser? Tager man Hensyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
