Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Chr. Richardt (1831–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Richardt
481
til et bestemt Varsel, saa skulde man tro, at
Deklarationen (skrevet 1851) var en Slutsten. Det
er det, at Turen tilsidst ogsaa kom til Præsterne;
man kan være vis paa, at vort ærbare og fredelige
Digterfolk har opsat dette Skridt saa længe som
muligt. Gejstligheden har i Danmark altid kunnet
betragte sig som forsikret mod Latter-Skade; den
udleverede i det Højeste, naar den følte sig truet,
en stakkels Klokker, en Skolelærer, en Degn til
godmodig Behandling; selv sad den vel forskanset bag
sin Velærværdighed. Pastor Jensen paa Brædderne! Det
er jo intet Mindre end Søndag Aften at le Taarer
over, hvad man Søndag Formiddag hørte paa med vaade
Øjne. Har den præstelige Affektation maaske ikke
Hævd paa at være Natur, ja mere end Natur, Salvelse
nemlig? Ligemeget, vi fik dog tilsidst Pastor Jensen
op bag Lamperækken, og den er ikke Helgenskæret
gunstig. O velkommen, Deres Velærværdighed, vi
skal ikke være slemme ved Dem; vi er saa glade ved
at se Dem der, at De straks ved Indtrædelsen har
vor hele Velvilje. Der er ved Pastorens Salvelse
Noget, som fryder, ved hans Veltalenhed Noget, som
bestikker; skøndt han kun bestaar af Godmodighed,
Dumhed, Affektation og Hykleri, gives der ingen saa
troskyldig Affektation som hans, intet saa barnligt og
uskadeligt Hykleri. Det er umuligt at blive vred paa
ham; der er ikke det Mindste i ham, som man foragter,
og ikke det Ringeste hos ham, som man agter; han har
alle Betingelser for at være en komisk Person, og han
er skabt med et Lune, der gør ham til det. Man tænker
ikke et Øjeblik, medens man ser ham - takket være
Hr. Mantzius’s ejendommelige om end noget drøje Spil
- at Forstillelse og Hykleri er modbydelige Laster,
at en stor Mængde Mennesker i vore Dage hævder deres
aandelige Plads ved den første, og at Fordelingen
af den borgerlige Agtelse for en stor Del hviler paa
den anden; man ler af fuld Hals og af et godt Hjerte.
Det har været vort danske Lystspils Hovedegenskab,
paa én Gang dets Styrke og dets Svaghed, at det
har forstaaet bestandig at holde sig paa den
komiske Overflade. Den forvænte Mængde taaler
snart ingen stærkere Føde. Publikum, der véd, at
dette alleryderste og allerøverste Lag af Samfundets
Ulykker og Onder, de Enkeltes Løgne og Laster er det,
som smager bedst, ja det, som ene smager godt, gør som
Franskmanden paa Restaurationen, der efter én Gang at
have spist det knoppede, brunstegte Skind af Grisen,
sendte den ud i Køkkenet igen for
G. Brandes: Saralede Skrifter. II.
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
