Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Chr. Richardt (1831–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484 Christian
Richardt
Han var lige 30 Aar gammel, da han slog igennem
med sine første Digte og med ét Slag erobrede sig
Læseverdenens Yndest. Da han snart derefter kom hjem
fra sin store Rejse til Rom og Østerland, var han
modnet som Mand, fuldendt jævn af Væsen og færdigt
dannet som Kunstner.
Vistnok i Begyndelsen af Tredserne traf jeg ham for
første Gang. Han var venlig og paa en egen stille
Maade skelmsk. Hans Ansigt var ubevægeligt som en
Tyrks; men pludseligt brødes Masken af hvad vi dengang
kaldte hans «tyrkiske» Smil; han bristede ud i Smil
paa en egen pludselig Maade, jeg ikke har set hos
Andre.
Richardt havde intet imod at omgaas en tyveaarig
Entusiast for Poesi, der forstod at vurdere og nu og
da at kritisere ham; vi kom efterhaanden hinanden
meget nær. Han var i hine Aar anonym Teater- og
Musik-Anmelder ved Dagbladet, en Bestilling, hvortil
han egnede sig usigeligt slet. Thi det var umuligt
at arbejde langsommere end han; hans Sætninger fik
først efter megen Grubien deres smukke, faste Form,
og selve Indfaldene kom vel sikkert nok, men trægt.
Han passede da mindst af Alt til Bladmand.
Det kan have været i Aarene 1865 eller 66, at han
en Dag bad mig i al Stilhed en Maanedstid at træde
i hans Sted som Teaterkritiker, mens han foretog
en lille Rejse. Da jeg til hans Tilfredshed skilte
mig fra mit Hverv, fandt han paa ret jævnlig at
tage mig med i Teatret, naar han skulde anmelde,
hvorpaa vi efter Forestillingen paa hans Værelse i
Kronprinsens-gade bryggede Artiklen sammen. Det var
lykkelige Aftener. Richardt dækkede Bord, lavede saa
Te eller Kaffe paa en saakaldt «J6mfru>, drak med
Begærlighed og paastod, man blot behøvede «at klemme
Jomfruen* for at have fuldtop. Efter Aftensmaaltidet
blev Pen og Blæk tagne frem; Richardt satte sig
til Rette, udbrød: «Hvordan skal vi saa begynde?»
og medens hans Medarbejder gik op og ned ad Gulvet
og af og til dikterede en Sætning, som Richardt
mumlende forbedrede, blev Artiklen under Munterhed
og Latter forfærdiget i en Fart. De bedste Indfald,
Richardts egne, var desværre i Reglen for overgivne
til at kunne skrives ned.
Dette lystige Samarbejde ophørte, da Richardt i 1867
blev Forstander for Folkehøjskolen ved Greve.
Han havde i hine unge Aar den største Glæde af sin
digteriske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
