Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Chr. Richardt (1831–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Richardt
485
Frembringen. Uden i mindste Maade at overvurdere sin
Evne, var han (med Rette) trygt og fuldt forvisset
om sit digteriske Kald.
Hans Digte blev i Reglen meget langsomt til, og han
skrev dem ikke ned paa den Maade, at han begyndte
med Begyndelsen og sluttede med den sidste Linie, Af
det store Digt Normannen var længe ikke mere til end
den sidste Linie «Og nu er jeg /za/is.» Det skønne
Digt Skærsommer undfangede han en Nat, da han efter
et Studentergilde kørte hjem fra Dyrehaven. Vi sad
foran hos Kusken, og ved Skuet af det røde Skær i
den lyse Nat formede han de to. dejlige Linier:
Da favnes Kvæld og Gry i stille Gløden, Og Aftenrøden
kysser Morgenrøden.
Om dem blev senere det øvrige føjet til.
Han var saa langt fra at tage kritiske Indvendinger
ilde op, at han omvendt ønskede og udæskede Kritik,
idet han forelagde En sine kun paabegyndte eller
halvfærdige Digte, og naar Talen var om en større
Digtkres, havde en Tilbøjelighed til at drøfte dens
Plan.
Aldrig roste han sig selv. Kun en eneste Gang
husker jeg at have hørt ham istemme en Ros, jeg i
overstrømmende Udtryk tildelte ham. I Januar 1866
havde han skrevet en Sang til Nordisk Højtid, som var
rent ud fortræffelig; men særligt henrykte mig for
dens underfulde Bygnings Skyld en Strofe, i hvilken
Verset bestaar af en eneste Sætning, og hvor Ikke et
Ord er omstillet fra Prosaens Form:
Og om i hine Harpers og Fanfarers
Svulmende Takt
Mindet om Dybbøls blodbestænkte Skarers
Ensomme Vagt
Sagte, men hørligt, lig en svunden Tordens
Genklang fra Fjældet ruller op paany:
Da skal atter Nordens
Sol morgen gry.
Paa Udbruddet: «Det er det bedste Vers, du nogensinde
har gjort,^ svarede han rned et lykkeligt Smil: «Ja,
det er en lille Mesterstrofe.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
