Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Fr. Nutzhorn (1834–1866)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frederik Nutzhorn
495
og den Mistillid til kunstige Tankebygninger og
Forklaringsforsøg, som var næsten endnu stærkere end
hans Agtpaagivenhed ligeoverfor Overleveringen. Af
sit Eget medbragte han en ungdommelig Iver for paa
ethvert Punkt at se med egne Øjne, særegne Sympatier
og en personlig Ejendommelighed, som ledede ham ind
paa visse Retninger, til hvilke Mesteren mere ved sin
Opmuntring end ved sit Eksempel havde henvist. For
det Første skød han i sit Studium - saasnart der ikke
var Tale om ligefrem Pligt - den latinske Literatur
helt og holdent tilside; den interesserede ham ikke
det allermindste. I Modsætning hertil elskede han og
glædede han sig ved den græskes Oprindelighed. Han
levede sig ind i denne Literatur. Ikke blot var
han Sproget saaledes mægtig, at han læste de græske
Forfattere med samme Lethed som vi Andre de moderne,
men det var, som om det Spand af Aarhundreder,
den Spaltning i Livsbetragtning, det gabende Svælg
imellem Sæder og Personligheder dengang og nu tabte
sin adskillende Magt for hans Bevidsthed, naar han
fordybede sig i den græske Aand. En letbevægelig
og frisk Fantasi stillede ham de svundne Tiders
Mennesker og Vilkaar levende for Øje. Saa kritisk
som han var, lod han sig sjældent i sin Læsning
opholde af Enkeltheder; han stræbte til et samlet,
fyldigt Helhedsindtryk; han overgav sig til det med
Forglemmelse af alt Andet. En Sommerferie anvendte
han f. Eks. helt til - liggende under et Træ ude
paa Landet - at læse Platon igennem fra Ende til
anden. Man kan stole paa, at han under denne Læsning
har følt sig i sit Element.
For det Andet laa det i hans Helhed og Sundhed som
Person og Karakter, at han ikke kunde være abstrakt
Videnskabsmand, men maatte tage hele sin menneskelige
Dannelse med sig i sin Videnskab. De Afhandlinger,
han har skrevet, vidner om, at han mindst af Alting
var Stokfilolog. Man véd, hvor let Filologien kan
blive den mest faglige af alle Fagvidenskaber, hvor
megen Tid og Kraft dens forberedende Undersøgelser
kan tage. Men skøndt Nutzhorn hverken vragede eller
holdt sig for god til den omhyggeligste Indtrængen i
det Grammatiske eller den smaa-ligste Tekstkritik,
rystede han dog med Lethed Bogstøvet af sig; hans’
mangeartede, særlig hans æstetiske Interesser gav ham
nye og højere Synspunkter og med disse videre Udsigt
og friere Blik end der er Flertallet forundt. Hans
Begavelse var fortrinsvis kritisk, men selv som
Kritiker fornægtede han ikke sin Natur; i god
Overensstemmelse med det Udelte og Helstøbte i hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
