Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Jens Paludan-Müller (1838–1864)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jens Paludan-Muller
509
mægtige Skikkelse og sin bredskyggede Hat, og sagde
med et Smil, hvis Velvilje ikke udslettedes af den
umaadelige Overlegenhedsfølelse, som det forraadte:
«Kort sagt, I er hver for sig komne til Sandheds
Erkendelsen - Selv havde han slaaet sig til Ro i
snever kirkelig Rettroenhed.
Skønt jeg naturligvis betragtede den gamle Herres
Meninger som meget beklagelige, beundrede jeg hans
myndige Person. Iøvrigt saa’ vi lidet til ham; kun de
fire, fem Unge i Huset var stadigt sammen, og der kom
mange Gæster; Af Fjerboldspil og Ringspil - Datidens
simple Idræt–kunde vi aldrig blive kede saa lidt
som af Samtaler om Komedier og Vers eller om Wagners
nye «Fremtidsmusik», der blev spillet paa Klaveret,
eller af de underskønne Æggesnapse, som Husets unge
Døtre havde en overnaturlig Færdighed i at lave.
Efter Ferien fortsatte Jens og jeg vore Studier
i Kjøbenhavn. Vore Bestræbelser gik jævnsides,
saa forskellige vore Naturer og Studier end var. Vi
forsøgte begge at vinde Universitetets Guldmedaille,
vandt den samtidig og fik paa samme Dag til Løn
hver sit Haandtryk af Monrad. Om Aftenen derefter
deltog Jens i mine Forældres Hus i et lille Gilde,
til hvilket vore nærmeste Venner var indbudne, og
hvor det gik meget lystigt til, idet alle Talerne
gjorde Nar af os to Indehavere af Medaillen - (hvilken
jeg for min Del Dagen efter solgte for at faa mig en
Vinterfrakke). Jens var den Aften henrivende morsom,
fuld af de snurrigste Indfald, og jeg erfor senere
hen med taknemmeligt Sind af hans Søstre dét Udsagn
af ham, at mine Forældre havde beredt ham den gladeste
Dag i hans Liv.
Hin Aften havde Jens Paludan-Muller, der om
Sommeren var bleven indkaldt som Rekrut, sin
Soldaterdragt paa. Men ingen tænkte endnu paa en
kommende Krig. Først ved Frederik VII’s Død syntes den
mulig; men Kongens Død fandt Sted mere end en Maaned
derefter. Om Jens Paludan-Mullers Færd som Soldat
før og under Krigen er der af andre skrevet bedre,
end jeg vilde formaa. Jul. Lange har leveret et smukt
Livsbillede af ham i Nordisk Universitets-Tidsskrifts
10. Aargangs første Hefte, Gaspar Paludan-Muller har
fortalt derom i Bogen Gullands Forhold til Danmark
og Suerig, der ogsaa bringer Jens’s Breve fra
Felten. Smuk var den Sang, han skrev for Tropperne
ved Danevirke i Anledning af Kongerevyen i de første
Dage af Januar 1864. Dens sidste Strofe lyder:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
