Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. P. Jacobsen (1847–1885)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 J,
P. Jacobsen
troede paa «Norden», der ret snart vilde føre Folkenes
Sag, som ingen derude tog sig af, til Frihed, den
danske Frihed. Der er her et Punkt, hvor Jacobsens
Skildring er ulegemlig; han nøjes i et vist Afsnit
af Bogen gennemgaaende med Betegnelserne Gammelt
og Nyt; man faar intet Steds bestemt at vide, hvori
det Gamle og det Nye bestod, og der gaves den Gang
ikke gammelt og nyt af den Art, han antyder, i de
Dannedes Verden. Med andre Ord Rammen er skitseret,
ikke udført. Hvor fantastiske de egenlige saakaldte
historiske Romaner er, det faar man et godt Begreb om
ved at læse en saadan Skildring som denne af en Tid,
man har oplevet, og hvor Tilbageflytningen af senere
Tilstande kun har en halv Snes Aars Spillerum. I
Løbet af 10 Aar er Interesserne, Udtryksmaaderne,
Forholdene, Alt forandret. Hvilke historiske*
og stedlige Umuligheder maa da ikke Fortællinger,
der foregaar for Aarhundreder eller Aartusinder
siden indeholde! De mærkes heldigvis stedse mindre,
jo fjernere fra os Handlingen er henlagt. Indrømmes
skal det forøvrigt villigt, dels at Bogen, hvis den
for Alvor havde været anlagt som Tidsbillede, maatte
være bleven langt større, langt bredere end den efter
Planen var anlagt til, dels at dens Forfatter, hvem
Skæbner, over hvilke han ikke var Herre, har tvunget
til at skrive den udenfor Kjøbenhavn, ikke paa nogen
Maade kunde gøre historiske Særstudier af den fornødne
Art hverken i Rom, Montreux eller Thisted.
Dog det Historiske er selvfølgeligt af forsvindende
Betydning i Sammenligning med Bogens rent menneskelige
Indhold. Det forekommer mig, at man her kan skelne
tre ledende Motiver.
Det første er Skildringens melankolske Grundlag:
et Træk af hvad der er for godt til at kaldes
Pessimisme, thi det er ingen Lære, men blot Indsigt
i de haarde Vilkaar, Livet byder. Dette er en Bog om
vort Menneskeliv, som handler om, at vore Forsøg har
den Skæbne at slaa fejl, vore Vaaben den at klikke,
vort Mod den at smelte, vor Vilje den at springe som
Glas og vore Planer den at komme ned for tidligt med
Misfostre eller i rette Tid med Dødfødte. Magterne
leger med os; thi vore Længsler fortærer os, naar
de ikke stilles, gennem Savnet, og naar de stilles,
gennem Skuffelsen, der følger, og Skuffelsen afføder
ny Længsel, og den - ny Skuffelse. Tankerne martrer
os, naar vi beholder dem for os selv, og Verden
martrer os, naar vi udtaler dem, og saa var Tanken
dog kun halvsand og det piner os, at den var det. Vi
kan ikke udholde at være ene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
