Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. P. Jacobsen (1847–1885)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. P. Jacobsen
31
med en ikke stærk, men slikvorn Sanselighed - og
paa samme Tid med et stadigt Savn af den foragtede
Spidsborgerverdens Agtelse, med «en Passion i
Blodet for det Korrekteste af det Korrekte, helt
op til det Passendes mest snerpede Spids». Dette
sidste Træk, der er saa nyt, saa dristigt hensat
og saa slaaende rigtigt, hører til de genialeste i
denne geniale Bog. En Kritiker (Jacobsen har tænkt
paa P. L. Møller) har været forelsket i hende og
er blevet ked af hende. Efter at han er glemt,
leger hun, det vil sige ikke det Yppige men det
Pigeagtige, der er blevet tilbage i hende, erotisk
Leg med den unge Student Lyhne. Jacobsen har neppe
nogensinde vovet mere end i Fremstillingen af det
besynderlige Forhold mellem Helten og hende. Det er
yderst dristigt (om end ikke overbevisende), hvad han
siger om Niels Lyhnes Beherskelse af sin Fantasi i
dette Forhold, og hele Afskedstimen imellem de to er
et lykket Vovestykke. Hin Gyngescene, i hvilken hendes
Væsen i al dets bundløse og dog saa følgerigtige
Forvrøvlethed, med dets Følsomhed og Fejghed, dets
Sanselighed og Spidsborgerlighed vrøvler og vikler
sig op for vore Øjne, sluttes af Jacobsen med disse
en legemlig og sjælelig Tilstand lige malende Ord:
Svimmelheden var som blæst bort.
Hun kunde godt lide den Svaghed, hun endnu følte
i sine Ben, og blev ved at gaa omkring for at føle
den bedre. Hemmeligt, ligesom tilfældigt, gav hun
Gyngestolen et lille fortroligt Puf med Albuen.
Hun holdt nok af Scener.
I et Blik tog hun Afsked med noget Usynligt derinde;
saa rullede hun Gardinerne op, og det var et helt
andet Værelse.
«Hun holdt nok af Scener», det er det sidste
Penselstrøg, ler paa en Gang fuldfører og oplyser
Skikkelsen, som hermed 2r ude af Sagaen.
Af en ’helt anden Beskaffenhed er Forholdet mellem
Niels 3g Fennimore, der er gransket til en Dybde og
fremstilt med *n Klarhed som intet andet Forhold i
denne Bog. Tilnærmelsen mellem hende og Niels beroer
først paa hendes og hendes Mands Historie, der ikke er
nogen anden end den gamle «om Kærlig-iiedcns Festret,
der ikke vil blive til dagligt Brød, men bliver ^ed at
være Festret, kun f ad ere, Dag for Dag vamlere». Hun
er .mg og smuk, men fortvivlet og sløvet og paa Veje
til at blive
og den ærbødige Hyldest fra Mandens Ven opirrer
hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
