Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. P. Jacobsen (1847–1885)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. P. Jacobsen
39
II ’ (1885)
Ung, lang, kejtet, bukkende dybt, saa det lange
blonde Haar :aldt ned over Panden, kom han en
Dag i 1869 første Gang med 5t Hæfte Digte i
Haanden. Aftenen forud var i det kgl. Teater it
skrækkeligt Stykke blevet spillet, denne eneste Gang,
et .anonymt, uen som hvis Ophavsmand en vis Jacobsen
angaves. Slutningen aa nær, at det forulykkede
Skuespil og de ulæste Digte havde in Forfatter. Læste
blev de derfor ikke; Kritikeren bladede lidt
dem og sendte dem tilbage med nogle høflige Ord og
en Ad-rarsel mod at skrive rang lede Ver s. Det var
et Indtryk af Personen, lom var smeltet sammen med
et Indtryk af underlig løs Form
Digtene, der affødte disse Ord, som Den, der skrev
dem, sporøst havde glemt indtil han tre Aar efter med
et Smil - det ineste, sjælfuldeste Smil - mindedes
om dem.
1872. Den store Krudtsammensværgelses Tid.
J. P. Jacobsen allerførste Række - Bestyrer af
Literaturselskabet, ikke meget
drksom, men saare overbevist; aldrig holdende Taler,
men meget Ubøjelig til som ægte Natteravn at sidde
i lun, hensynsløs Under-loldning til den lyse
Morgen. Iøvrigt botaniserende, skrivende Mogens og
Artikler til Nyt dansk Maanedskrift, oversættende
)arwin, uudtømmelig i Spotteri over vore ærede Hadere,
intet øjeblik tvivlende paa, at de nu saa Forhadte
vilde bringe Sejren ijem. Fuld af Planer; det maa ikke
glemmes. Ingen kunde lave større Livslyst, det vil
sige mere Brug for Livet. Livet -ar ikke, selv det
længste Liv, langt nok til Alt, hvad han skulde lave
skrevet. Sent paa Efteraaret gik han i Ordrup Mose for
t samle Planter. For at skaane Støvler og Strømper gik
han »aa bare Fødder om i det iskolde Vand. Han havde
aldrig fejlet Joget og mente, Ingenting bed paa ham.
1873. Om Foraaret i Florens den første
Blodstyrtning.
En Sommerdag i Dresden paa en Bænk i Haven udenfor
et japanesiske Palads, paa hvis forgyldte Tage Solen
straalede sstligt, - i en betagende Varme med Duft
af mange Blomster, ette Udbrud af Kraftfølelse og
Frembringelsesdrift: Saa til Jul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
