Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. P. Jacobsen (1847–1885)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
J. P. Jacobsen
matte Glans, den dybe og svulmende Farve, og den
Morbidezza, det vil sige den ved nogen Sygelighed
dobbelt rørende Ynde, som særtegner hans Genius. Selv
hjertegreben - sund og syg som den Hjertegrebne -
griber og vinder han Hjerter.
Det er denne ved sin Oprindelighed, sin Farve og
Varme enestaaende Prosastil, der vil bevare de
faa, ikke tusind Sider, Jacobsen har skrevet, fra
Forglemmelse. Om et Par hundrede Aar vil Stilens
Brokade endnu have holdt sig. Man vil føle, at
den er blevet tilvirket netop saaledes med en
Naturnødvendighed, med Geniets Stædighed, i Kraft
af hin usvigelige Sikkerhed i Instinktet, som
man saa hyppigt træffer hos de store, stilfærdige
Begavelser. (Jeg har fundet den ganske beslægtet
hos den danske Sprogforsker Vilhelm Thomsen og den
tyske Maler-Raderer Max Klinger.) For vor egen Tid
har Jacobsens Skrivemaade havt den Side-Betydning at
stemme Fordringerne til dansk Prosa i Vejret. Alle
har lært af Jacobsen, selv de iblandt Forfatterne,
hvis literære Anlæg ikke var af digterisk Natur,
selv de iblandt de jævnaldrende Digtere, der som
Holger Drachmann var for selvstændige og udviklede
til at modtage en egenlig Paavirkning. Det var hos
Jacobsen Stilens Egenart overhovedet, der tvang de
fremmeligste blandt de Samtidige til at udvikle deres
egen Stil saa ejendommeligt som muligt.
Imidlertid har den Jacobsen’ske Prosa - saa nylig den
end er fremtraadt - allerede fundet en hel Skare af
Dvrkere og
V fj
Efterlignere. Man sporer dens Indvirkning hos alle
de Yngre, hvis Navne er trængte igennem. Hos de
Alleryngste, som endnu ikke har vundet Navn, er
Paavirkningen fra Jacobsen endda stærkere.
Men Skole tør Jacobsens Prosa netop paa Grund af
dens udsøgte Ejendommelighed ikke stifte. Det gaar
med ham som med nogle af Verdens største Kolorister,
Correggio f. Eks.: de har selv naaet det Højeste i
den Retning, ad hvilken de stræbte; endnu et Skridt
videre i samme Retning, og man føres ud i det Sygelige
eller Affekterte.
Hvad vore unge Forfattere kan og bør lære af Jacobsen,
det er som han at blive sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
