Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - S. Schandorph (f. 1837)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
S. Schandorph
eller i de dristigere Scener, som f. Eks. i den
beundringsværdige, hvor den i Komtessen fortvivlet
forlibte Pastor Jespersen, liggende i sin Seng om
Morgenen, begynder at anmode Bondepigen, der bringer
Støvlerne, om Kærlighed; men der er hist og her i den
refererende Fremstilling en fin Ironi, der omhyggelig
und-gaar enhver Overdrivelse. Man læse f. Eks. dette
Sted om den gamle Overkammerherre:
Man antog ham for en rig Mand; men da han
døde, viste det sig, at hans Spillegæld og
petites-maisons, hvoraf han havde adskillige lige
til sin Alderdom, og hvori en talrig Ungdom var
vokset op, havde slugt Alt og frembragt en ikke
ubetydelig Underbalance. Svigersønnerne maatte bløde
ganske artig, og fik kun den Trøst at kunne dele
Overkammer-herrens i alle fornemme Krese vidt berømte
Vinkælder samt at Ivtte til
**
Biskoppens beaandede Ord ved hans Baare: at han var
en ædel Skikkelse, støbt som i Metal, sin Gud og sin
Drot ubrødelig tro.
En ikke uvæsenlig Grundindvending er der at gøre
mod Uden Midtpunkt som mod Jacobsens Niels Lyhne,
der foregaar omtrent paa samme Tid, og det er den,
at Tidsfarven ikke er rigtigt holdt. Den lider stærkt
af Tidsregningsfejl, ja i Grunden kan man sige, at
Heltens Tilsnit allerede er én stor Fejl af denne
Art. Det Sprog, hvori han taler, smager for det
Første allerede af en senere Tidsalder end den,
i hvilken Handlingen er hensat. Han er en udlært
Teolog og et Stykke af en Filosof, men man sporer
Intet til de dengang herskende Skolers Kunstord i
hans Samtalestil. Jeg har i sin Tid nøje kendt en nu
afdød Personlighed, der i alle væsenlige Egenskaber
var Albrecht saa lig, at han kunde have staaet
Model til ham, Teolog som han, Æstetiker som han,
Ordgyder som han, og Kælebarn i Studenterforeningen
som han, men der ligger henved tyve Aar mellem
det Tunge-maal, hvori hans Veltalenhed klædte sig,
og det Sprogpræg, Albrechts Veltalenhed har. Han
havde som saa mange dengang et svagt Anstrøg af
Fritænkeri; men Fritænker, særlig bevidst Fritænker
som Albrecht, var han ingenlunde. Saadanne var
i hine Dage yderst sjældne. Des urimeligere’er
det, at Schandorph i en Fortælling, der søger sin
Hovedstyrke i historisk Farve, indfører en fremfusende
og karakterløs Fritænker som typisk for Datidens
yngre Slægtled. Albrecht er en Undtagelse istedenfor
en Type. Medens der hos Bifigurerne findes saa mangt
et Træk, der maler Frederik VIF s og Grevinde Danner
s Tidsalder, savnes stærkt hos Hovedpersonen den
stridbare Nationalfølelse og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
