Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - S. Schandorph (f. 1837)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. Schandorph
155
stærke Tro paa dansk Overlegenhed. Han burde være
lidenskabelig Skandinav og Ejderdansk; i Stedet er han
Verdensborger og Beundrer af fremmede Literaturer.
Hvad de i Bogen optrædende Eksemplarer af Landadelen
angaar, da er jeg ude af Stand til at bedømme,
hvorvidt de kan kaldes typiske eller ikke. Hvis de
virkelig er naturtro gengivne, da havde det været
at ønske for Forfatteren, at dette hans Stof -
dansk Adelsliv paa Landet - var mindre enfoldigt og
usammensat. Udenfor Danmark vil man vel næppe tro,
at Adelen i et gammelt Kulturland som vort for en
Snes Aar siden stod saa lavt i Forstand og Dannelse,
som det her er skildret. Men dette angaar jo ikke
Bogens Værd, og Forfatterens burleske Lune bøder,
hvor det kan, paa Stoffets overvættes Enfoldighed.
Om de mange mindre Fortællinger, der har fulgt paa
Uden Midtpunkt og som foreligger i to Samlinger (Fem
Fortællinger 1879 og Novettetter 1882), kan man som
Regel sige, at de korteste er de bedste. Jeg beundrer
Saadanne kraftige Farveskitser som J Gæstgivergaarden,
der med Sandhed og Lune gengiver Konversationstonen
i et «Tre Hjorter»s Baggaard, eller som Kærlighed
fra Trommesalen7 der med endnu større Kraft giver os
det usminkede Billed af en Hesteprangerkarls Levned
i dets Glans og dets Fjertab, eller som (i Stine
bliver Gaardmandskoné} den grangivelige Fremstilling
af de indledende Forhandlinger til Ind-gaaelsen af
et Ægteskab mellem en ældre Bondepige med et otte
Aars Barn og en endnu ældre Bonde, der er Enkemand
efter to snaksomme Koner, og derfor ikke har kunnet
modstaa den Tiltrækning, Stine udøver over ham ved
sin Evne til «at holde Kæven tæt i».
Sligt kan ikke gøres uden en saadan fuldkommen
Fortrolighed med Stoffet, som man kun skulde tiltro
de folkelige Fortællere, men heller ikke uden den
sande Dannelses Overlegenhed over det. Duftnoveller
vilde det være Synd at kalde disse Fortællinger;
der er Karlekammer- eller Staldluft i dem, og det er
ikke de fineste Talemaader, som sætter Luften her i
Svingning. Men denne Atmosfære renses af det aandeligt
mest Luftrensende, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
