Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen
281
Farvel o: hvor Selvmordstanken stirrer Dødstanken
ind i Øjet, og den Dødsdømte svarer med medlidende
Ømhed, staar han som den berusede Brynde og strækker
sine Arme ud. Men han er kun saa dum paa Grund af
sin selvretfærdige Egenkærlighed. Og netop slet
finder Ibsen Menneskeheden, ikke ond. Jeg har
tidligt være opmærksom paa en af Strøtankerne i
Kierkegaards Enten-Eller, der synes vel egnet til
Valgsprog for Ibsen: «Lad Andre klage over, at Tiden
er ond, jeg klager over, at den er ussel; thi den
er uden Lidenskab. Menneskenes Tanker er tynde og
skrøbelige som Kniplinger, de selv ynkværdige som
Kniplingspiger. Deres Hjertes Tanker er for usle til
at være syndige.» Hvad siger Brand Andet, naar han
klager over Slægtens Gud, og stiller sin egen Gud,
sit eget Ideal op imod ham:
Som Slægten selv dens Gud maa graane
og males med Kalot og Maane.
Men denne Gud er ikke min,
min er en Storm, hvor din er Vind
og han er ung som Herkules, ej nogen Gudfaer paa de
Treds.
Hvad Andet siger Knappestøberen? Han svarer Peer Gynt
omtrent som Mefistofeles i Heibergs En Sjæl efter
Døden trøstede «Sjælen». Peer Gynt skal ingenlunde i
Svovlpølen. Han skal bare i Støbeskeen igen og smeltes
om; han var ingen Synder, thi, hedder det, «der skal
Kraft og Alvor til en Synd», han var en Middelmaadig:
og derfor skal du i Vraggodskassen
for, som det hedder, at gaa over i Massen.
Peer Gynt er i Ibsens Tanke det typiske Udtryk lor
det norske Folks Nationallåster. De indgyder ham,
som man ser, mindre Skræk end Ringeagt.
Dette Syn paa Sagen forklarer selv Saadanne af Ibsens
Ungdomsværker, i hvilke Forfatterens Oprindelighed
endnu er uudviklet. Vel har f. Eks. Ibsens Margit
i Gildet paa Solhaug maattet minde danske Læsere om
Hertz’s Ragnhild. Men dog er Skikkelsen af et ganske
andet Malm end hos Hertz, mere haard, mere vild og
besluttet. En Nutidskvinde, der elskede i For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
