Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 Henrik
Ibsen
tvivlelse, vilde føle sig nærmere beslægtet med
Ragnhild end med Margit; thi Margit staar der som
et Tegn for denne Kvinde, at hun, Læserinden, er et
Barn af en svækket Tid, uden Liden-. skabens Mod og
Handlekraft, fortabt i Halvhed. Og hvorfor griber
Ibsen i Hærmændene tilbage til Volsungsagnets vilde
Tragik og storladne Gru? For at holde dette Billede
op for Nutiden, for at sjæleslaa, for at udskamme
denne Slægt ved at vise den Forfædrenes Storhed,
Lidenskaben, der uden Sidehensyn løssluppen farer
afsted mod sit Maal, Stoltheden og Styrken, der . er
nidkær paa Ord, der tier og handler, tier og lider,
tier og dør, disse Viljer af Jern, disse Hjerter af
Guld, Daad, som ikke .tusind Aar har bragt i Glemme -
ser Jer i Spejl!
Tag denne stridbare Patos i dens første Udbrud -
der er den Catilina, opfattet med en begejstret
Artiumskandidats hele Samhu. Catilina foragter og
hader det romerske Samfund, hvor Vold og Egennytte
raader, hvor man bliver Hersker ved Bænker og List,
og han, den Enkelte, rejser sig mod Samfundet. Tag
denne stridbare Patos i et af Ibsens sidste Værker,
hans beundringsværdige Drama Et Dukkehjem - der
klinger den dæmpet, men ikke mindre skærende fra
Kvindelæber. Hvor Nora, Lærkefuglen, Egernet, Barnet,
til Slutning samler sig og siger: «Jeg maa se at
komme efter, hvem der har Bet, Samfundet eller jeg»,
hvor denne spinkle Skabning vover at stille sig
paa den ene Side, det hele Samfund paa den anden,
der føler man, at hun er Ibsens Datter. Og tag saa
endelig denne .kamplystne Patos i dens sidste, for
Mange saa skræmmende Udslag, Fru Alvings Beplik om
det officielle Samfunds Lærdomme: «Jeg vilde bare
pille ved en eneste Knude, men da jeg havde faaet
den løst, saa rakned det op Altsammen. Og saa skønte
jeg, at det var Maskinsøm» - der fornemmes trods den
hele Afstand, der skiller Digteren fra den digtede
Karakter, gennem Ordene et lettende Suk ved engang,
om end ad en Omvej, at .faa det Yderste sagt.
Hos Gatilina og hos Fru Alving, Ibsens første og
sidste Skikkelse, samme Ensomhedsfølelse som i de
mellemliggende Personligheder Falk, Brand og Nora,
og samme fortvivlede Benden Panden mod Væggen. .
Det gængse Navn for et saadant Syn paa Verden og
Men-.neskene er- i det nyere Europa Pessimisme. Men
Pessimismen -har mange Arter af .Afskygninger. Den
kan, som hos Schopen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
