Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 Henrik
Ibsen
.
Bevis for Umuligheden af Lykke. Thi hvad Guders og
Menneskers Yndling Goethe ikke opnaaede, hvorledes
skulde det kunne opnaas af den første, den bedste
Dødelige! Anderledes Ibsen. Saa skeptisk han end
iøvrigt er, saa tvivler han dog egenlig ikke paa
Lykkens Mulighed. Endog den af Forholdene saa haardt
forurettede Fru Alving mener selv, at hun under andre
Vilkaar kunde være bleven lykkelig, ja mener at endog
hendes elendige Mand kunde være bleven det. Og Ibsen
deler øjensynlig hendes Mening. Det er talt ud af
hans Hjerte, hvad hun siger om «den halvstore By»,
som ingen Glæde har at byde paa, kun Fornøjelser,
intet Livsformaal, kun et Embede, intet virkeligt
Arbejde, kun Forretninger. Livet selv er da ikke et
Onde. Tilværelsen selv er ikke glædesløs; nej der
er en Skyldig eller rettere mange Skyldige, naar et
Liv gaar tabt for Livsglæden, og som den Skyldige
udpeges det sørgelige, i sine Fornøjelser raa og i
sine Pligtkrav dumtfromme norske Samfund.
For den pessimistiske Tænker er det lyse Livssyn
en Art Kødelighed. Han ser i den Omstændighed,
at Muligheden af Lykke prædikes paa alle Gader,
Aarsagen til at det sociale Spørgsmaal truer med
at blive en Verdensbrand. Hvad det gælder om,
er efter hans Opfattelse det at lære Masserne, at
de Intet har at haabe af Fremtiden; kun det mørke
Livssyns Erkendelse af Allidelsen kan opklare dem det
Meningsløse i deres Stræben. Denne Betragtningsmaade
findes aldrig hos Ibsen. Hvor han berører det sociale
Spørgsmaal som i Samfundets Støtter og andensteds,
der er Skaden altid af moralsk Natur. Skaden beror
paa en Skyld. Der er hele Samfundslag, som er raadne,
hele Rækker af Samfunds-støtter, som er trøskede og
hule. Den indeklemte Luft i det lille Samfund er slet,
i de store er der Plads for «store Gerninger». Et
Pust udefra, det vil sige et Pust af Sandhedens og
Frihedens Aand. kan rense Luften.
Naar Ibsen altsaa finder Verden slet, saa føler han
ingen Medlidenhed med Menneskene, men Harme over
dem. Hans mørke Livssyn gælder ikke Tilværelsens men
Menneskenes Slethed, grunder i Overbevisning om en
Mulighed af Idealernes Virkeliggørelse; den er en
Seen sort af Harme. Og hans Mangel paa Medfølelse
med mange Lidelser er betinget af hans Overbevisning
om Lidelsens opdragende Magt Disse smaa elendige
Samfund kan kun gennem Kampe, Nederlag, Tugtelser
blive sunde. Han, som selv har følt, hvor Modgang
væbner, som selv har tømt Bitterhedens sunde Styrke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
