Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen
283
hauer og E. von Hartmann, være Overbevisningen
om, at selve Livet er et Onde, at Glædernes Sum er
forsvindende i Sammenligning med den Sum af
Smerter og Kvaler, et Menneskeliv rummer,
den kan gaa ud paa at vise Intetheden af
de højeste .Goder, vise, hvor tungsindig
Ungdommen, hvor glædesløst Ar-.bejdet er,
hvor tom Fornøjelsen er i sig selv, og hvor
stærkt vi ved Gentagelse afstumpes for den –
Altsammen for i Kraft .af denne Indsigt enten som
Schopenhauer at anbefale streng Afholdenhed eller
som Hartmann Arbejden for Kulturfremskridtet, .dog
med den Bevidsthed, at ethvert Fremskridt i Kultur
medfører stigende Ulykkesfølelse for Menneskeslægten.
Denne Pessimisme er ikke Ibsens. Ogsaa han finder
Verden slet, men det Spørgsmaal, om Livet er et
Gode, sysselsætter ham ikke. Hans hele Synsmaade
er moralsk.
Den pessimistiske Filosof dvæler ved Elskovens
illusoriske
Beskaffenhed, viser hvor ringe Lykke den bringer,
hvorledes den
overhovedet kun ved en Skuffelse menes at kunne bringe
Lykke,
.da den slet ikke har den Enkeltes Lyksalighed,
men det tilkommende
Slægtleds størst mulige Fuldkommenhed til Formaal.
For Ibsen
.bestaar Kærlighedens Komedie ikke i den
. uundgaa’elige erotiske
.Illusion - den alene ses som hævet over Komiken og
har hans
fulde Sympati - men i den Afslappelse af Karaktererne
og den
filistrøse Poesiforladthed, som de oprindeligt af
erotiske Grunde
stiftede borgerlige Forbindelser har i Følge.
At den vordende
Missionær ved Forlovelsen forvandles til Lærer i
en Pigeskole,
,det er en Genstand for hans Satire, det er
Kærlighedens Komedie
-for ham. Kun et eneste Sted, ligesom glimtvis,
har han hævet
sig højt over sin sædvanlige moralske Opfattelse af
den erotiske
.Sfære uden derfor at opgive det satiriske Standpunkt,
og det er
,i Digtet Forviklinger, ikke blot det vittigste,
men ogsaa det dyb-
sindigste af alle’ Ibsens Digte, der for øvrigt i
Tone, Versemaal
og Æmne minder noget om Heines Die Laanen der
Verliebten.
Den pessimistiske Filosof dvæler gærne ved Tanken
om .Lykkens Uopnaaelighed saavel for den Enkelte
som for Masserne. Han fremhæver, at Nydelsen stjæler
sig bort under vore Hænder^ at Alt, hvad vi ønsker,
opnaas for sent, at hvad vi opnaar, langtfra gør den
Virkning paa Sindet, som Attraaen foregøglede os;
han ser i en Ytring, som den bekendte af Goethe,
at han i 75 Aar ikke har havt fire .Ugers egenligt
Behag, men stadig har væltet, en Sten, der bestandig
paany maatte løftes, det afgørende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
