Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 Henrik
Ibsen
Og dette Ubevidste var, mener jeg, hans
norsk-romantiske Hang til Mystik. Men selv om Brand
opfattes nøjagtigt efter Ibsens Fortolkning af
Skikkelsen, er Parallelen med religiøse Særsyn i det
nordiske Aandsliv ligefuldt meget nærliggende. Det
maatte for Danske tage sig ud, som om Ibsen særlig
havde havt Kierkegaard i Hu; thi ogsaa han lagde
jo hele Vægten paa den personlige Inderlighed. Det
beroede paa vort Ubekendtskab med Ibsens norske
Modeller. En norsk Fripræst som Lammers har, efter
hvad Digteren engang antydede mig, havt større Lod
og Del i Brandfigurens Dannelse end nogen ligefrem
Paavirkning fra Danmark; Lammers blev jo imidlertid
netop ved Kierkegaards Urostiften foranlediget til
sin Optræden.
I Kejser og Galilæer er det Kierkegaardske Standpunkts
Indflydelse, skønt stærk, i Aftagen. Vel er her
Martyrlidenskaben opstillet som Kraftmaaler for
Sandheden, og Stykkets Grundanskuelse i sjælelig
Henseende den, at kun den Lære har indre Værd, som
er i Stand til at fremkalde Blodvidner. Men hermed
er saa forenet en i halvt mystisk, halvt moderne Aand
gennemført Nødvendighedslære, videre en Schopenhauersk
Tro paa den ubevidste og uimodstaaelige Verdensvilje,
endelig den Nytids-Spaa-dom, at saavel Hedenskab
som Kristendom vil afløses af et tredie Rige, der
sammensmelter begge. Betegnende for Ibsens aandelige
Holdning er det, at i begge hans Behandlinger af
religiøse Æmner er alt det, som er Kamp og Stræben,
uendeligt mere fremtrædende og vellykket end det,
der betegner Forsoningen O£ Harmonien. «Det tredie
Rige» staar i Kejser og Galilæer paa samme Maade
utydeligt i Baggrunden som hin «Deus caritatis»,
der slutter Brand.
Æmner, der drejer sig om Forholdet mellem to
paa hinanden følgende Tidsaldre eller Slægter
eller simpelthen om Forholdet mellem Livsaldrene,
hvilke i nyere Værker i Rusland Tyskland, Danmark
og Norge er blevne behandlede paa sås mange Maader,
har ogsaa sysselsat Ibsen, i hans første Periode i
Kongs-Æmnerne, ved Overgangen til hans anden Periode
i Di Unges Forbund. Begge disse Dramer er udmærkede
Værker, mer intet af dem har sin Styrke i historisk
Blik eller i historist Upartiskhed.
Kongs-Æmnerne er intet virkelig historisk Drama;
det hai ikke været Digterens Plan gennem en Række
Fortidsbilleder a give os en Fremstilling af
Menneskenaturen, saaledes som der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
