- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
326

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

326 Henrik
Ibsen

De Unges Forbund mange Aar igennem ansaa Ibsen
derfor - og saalænge denne Opfattelse er udbredt,
bliver han almindelig anerkendt, ja beundret, og Alt,
hvad der angaar ham, fortolkes paa den gunstigste
Maade. Saasnart man imidlertid har opdaget Rosmers
gennemførte aandelige Frigørelse og særligt da
det viser sig, at han selv ikke lægger Skjul paa
Forandringen af hans Livssyn, vender den offenlige
Mening sig imod ham. De Konservative begynder at
forfølge ham og de Liberale beder ham tie, da han
ved sin Anseelse kan være dem nyttig, medens de
ingensomhelst Brug liar for erklærede Fritænkere i
deres Lejr. Hans Forhold til Rebekka, der tilforn
ikke gav Anledning til nogetsomhelst ufordelagtigt
Rygte, ja betragtedes som i sin Ulastelighed
hævet over Kritik, . bliver paa enhver Maade
mistænkelig-gjort. Næsten saa udsat for allehaande
Angreb havde Ibsen en Tidlang været, da han (efter
den konservative Synsmaade) med Gengangere omvendte
sig til Radikalismen.

Aaret før Rosmersholm kom ud, havde Ibsen efter
elleveaarig Fraværelse atter besøgt Norge i
nogle Uger, og havde i Følge en Tale, han holdt i
Trondhjem, da Arbejderforeningen dér hyldede ham med
et Fanetog, forefundet »umaadelige Fremskridt paa de
fleste Omraader*, men dog ogsaa oplevet Skuffelser,
forsaavidt han fandt «de uundværligste individuelle
Rettigheder* langt mindre betryggede end han havde
ventet; man indrømmede «ikke den Enkelte hverken
Troesfrihed eller Ytringsfrihed udenfor en vilkaarligt
fastsat Grænse», og han havde i denne Tale ligefrem
sagt: «Her er altsaa endnu meget at gøre, før vi kan
siges at have naaet frem til virkelig Frihed. Men jeg
frygter for, at vort nuværende Demokrati ikke vil
magte at løse de Opgaver. Der maa komme et adeligt
Element ind i vort Statsliv, i vor Repræsentation
og i vor Presse. Jeg tænker naturligvis ikke paa
Fødselens Adel og heller ikke paa Pengenes, ikke paa
Kundskabens Adel og ikke engang paa Evnernes eller
Begavelsens. Men jeg tænker paa Karakterens Adel,
paa Viljens og paa Sindets AdeL>

Man sporer i Rosmersholm saavel Digterens nys
indvundne, friske og overlegne Syn paa Partiforholdene
i Norge, som dette Savn af et adeligt Element i
hans Fædrelands politiske Kaar. Over de to ypperlige
Skikkelser Kroll og Mortensgaard, der person-liggører
den indædt fanatiske Reaktion og det plebejiske
Folkeparti, hæver sig Rosmers fine, noget blege Aasyn,
den fornemme,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free