Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Bjørnstjerne Bjørnson (f. 1832)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 Bjørnstjerne
Bjørnson
i de talrige indstrøede Børne-, Folke- og
Kærlighedssange. En romantisk Grundtone klang igennem
Fortællingen. Novellen lod sig som i Arne titvungent
indlede ved et Æventyr, og den var til Trods for
Virkelighedstroskaben i enkelte Skikkelser saa
idyllisk, at smaa, indlagte Historier, hvori Huldren"
spillede en Rolle, uden Brud paa de Handlendes Aand
lod sig sammensmelte med Grundstemningen. Digteren
var en god Iagttager; han havde som hans Arne Evnen
til at holde paa de Forestillinger og Indtryk,
Andre lader undslippe, og Iagttagelsen forsynede
ham med et Magasin af Virkeligheds-Smaatræk. Men
iøvrigt var Saga, Folkesang, Folke-Æventyr de
Kilder, ved hvis Sammenstrømning hans Kunstform
blev krystalliseret. Han skabte den ikke i ensom
Selvfordybelse, han forholdt sig igennem den paa
utallige Maader til Folkeaanden.
Synnøve var den plastiske Harmoni indenfor det norske
Bondelivs Skranker, og Helten Thorbjørn Typen paa
den kraftige haarde Yngling, der trænger til at
blidnes og mildnes for at komme til Ro. Arne var
omvendt Længselen udad, opover Fjældene og bort,
det lyriske, sværmende Hang i Folket, Vikingeblodets
til Rejselængsler forvandlede Drift, og Helten Typen
paa den bløde, drømmende Yngling, der trænger til at
hærdes for at blive en Mand. Den glade Gat endelig,
det var et Pust paa al den trykkende Tyngsel, der
hviler over det norske Sind, den frejdige Livskrafts
og Livslysts glade Budskab, en frisk, luftrensende
Lattersang.
Saa fulgte Dramaer og Digte. Den store Personlighed
viklede sig som Hovedperson efterhaanden ud af
Folkeaandens Svøb. I Mellem Slagene, Sigurd Slembe,
Arnljot Gelline overalt den samme Type, født Høvding,
skabt til Velgører, men hvem man forholder hans
Ret, og som af den Uret, han lider, tvinges til -
skønt han vil det Bedste - at gøre en hel Del Ondt
paa Vejen til Maalet. Byer staar i Brand bag Sverre,
hvor han farer frem, han klager selv derover i Mellem
Slagene. Sigurd har kun villet Norges Lykke, men
hades og forfølges, fordi han, afvist fra den Trone,
der tilkommer ham, er bleven til «en Konge i Hævnens
Rustning, med Fortvivlelsens Øje og et flammende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
