Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Bjørnstjerne Bjørnson (f. 1832)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390 Bjørnstjerne
Bjørnson
et forfinet Publikum, som foretrækker Turgenjevs
første smaa Fortællinger i En Jægers Dagbog for
Fædre og Sønner eller Ny Jord-, der var i Tyskland
mange Herrer og Damer, som hen-sank i Vemod,
da Paul Heyse en Stund lod Kærlighedsnovellerne
hvile for at skrive Verdens Børn. Det er sandt,
at Bjørnson i sit andet Livsafsnit langtfra altid
har naaet den Gennemsigtighed og Harmoni i Formen,
der udmærker hans første Arbejder; men det er hverken
retfærdigt eller forstandigt af den Grund at tale om
Tilbagegang. Et nyt, rigt og brusende Idé-Indhold
finder langsomt sin Form, gærer undertiden ud over
Rammen; stærke Følelser og Tanker har en vis Ild
og et vist Sving, som gør dem mindre egnede til at
præsenteres i en fuldkomment glat og sleben Form end
Idyllens tankefattige Hyrdescener. Og ligefuldt: Hvor
mange ogsaa teknisk fortrinlige Ting har Bjørnson ikke
frembragt i de sidste Aar! Indledningen i Fallitten er
en af de bedste, der nogensinde er set paa et Teater;
Diktionen i Redaktøren er den fortrinligste, Bjørnson
endnu har naaet.
Disse to Dramer, med hvilke Bjørnson først betraadte
den Bane, som Ibsen havde aabnet med De Unges
Forbund, drejer sig om Motiver, der er i Slægt med
dette Stykkes. De Unges Forbund indeholdt saavel en
Fallit som en Redaktør. Fallitten var den letsindige
Erik Brattsbergs, Redaktøren ligger i svage Omrids i
Stensgaards Forhold til Aslaksens Avis med Artiklen,
der først skal trykkes, saa ikke maa trykkes,
ganske som i Bjørnsons Skuespil. Ja Redaktøren er
i visse Maader Stens-gaard som ældet, hos hvem de
blødere og smidigere Elementer er forbenede under
vilde Anfald af Foragt for ham selv og Andre,
medens den brutale Hensynsløshed, der kommer til
Udbrud i Truslen til Aslaksen, at han, hvis han ikke
lystrer, «skal komme til at ligge paa Fattigkassen
før Aaret er omme*, alene er bleven tilbage som
Karakterens Grundstamme. Og dog er Redaktøren i sin
hele Aand og Tone langt mildere og blødere end De
Unges Forbund; der er endogsaa hist og her Stænk af
Sentimentalitet. Stykket opfattes imidlertid rettest
og dybest som en stor Allegori. Halvdan, den ældre
Broder, der ligger under i den politiske og literære
Strid, er Wergeland, der efter et Liv i begejstrede
Kampe saa længe laa henstrakt paa Sygelejet, en
endnu skønnere og mere poetisk Skikkelse som døende
end under Livets lange Fejde; den yngre Broder, der
overtager Arven, er Bjørnson selv («der er Magt i
Harald»); den tredie Broder endelig, som er Bonde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
