Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Norske Personligheder
- Alexander L. Kielland (f. 1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. L. Kielland
427
den hele Forestillingskres, hvori man levede,
syntes snever og dnm, lige saa lidt høre paa lyrisk
fordømmende Patos, støjende Zigøjner-Lystighed,
ubehændig Kunstnertrods; her fik man en Afløsning
for de Tanker og Stemninger, man var ked af, og
den kom i slebne Former, uden Dybsind, uden Lyrik,
uden Patos, uden nogen farvemættet, beskrivende Stil;
den var vittig, og den Vittige tilgiver man i nordiske
Hovedstæder Meget, ja i Grunden Alt, naar Vittigheden
ikke er direkte truende, og det var den ikke her.
*
I disse Omstændigheder: at Kielland begyndte uden
Ufærdighed, at han tog et af Andre optngtet Publikum
i Arv, at hans Æmner laa udenfor Danmark, og at
den aandelige Radikalisme hos ham .forebragtes i
en Form af Verdenstone, har man hans Digterlykkes
Grundelementer.
Han viste sig straks i Besiddelse af et stort
Fortællertalent. Han virkede ved sin Sammentrængthed,
denne Hovedegenskab hos den sande Skribent; han
formaaede i det korte skarpe Rids snart at nedlægge
bitter Livserfaring eller overlegen Spot. snart at
give Stemninger, smertelige, længselsfulde, vemodige,
lystige, et trods Kortheden tilstrækkeligt Udtryk. Man
mindes den Dygtighed, med hvilken i Slutningen af
Slaget ved Waterloo den unge Piges Længsel mod Syden
og mod Frihed er givet med næsten Intet, det Humør,
med hvilket i Haabet er lysegrønt det usigeligt
ynkværdige Studenter-Fjols er tegnet. Og hvilken
sviende Bitterhed i Slutningsordene af Visne Bladel
En saadan Sætning er som et Kraftuddrag, i hvilket
mange kvalfulde Timers Stemninger er sammentrængte.
Alt som Talentet nu udfoldede sig mere, ogsaa
i større, vanskeligere Kompositioner, blev det
lettere at se dets Grundtræk og oprindelige’
Fremgangsmaade. Fra først af var denne Forfatters
Aand øjensynligt bleven vakt ved Skuet og
Opfattelsen af en ganske enkelt Modsætning, en
simpel Livs-Antitese, der gik over til at blive en
oftere tilbagevendende Antitese i hans Kunst. Det
var Modsætningen mellem Livets Retside og dets
Vrangside, mellem Virkeligheden, som den tager sig
ud for den velhavende og velnærede Sorgløsheds Øje,
og den samme Virkelighed, som den viser sig for den,
hvis Øje naaer ned til Armoden i dens Elendighed med
al den Forvorpenhed, al den Fortvivlelse, att det
Had til de Bedrestillede, som den huser.
Typisk for Kielland er i saa Henseende Novelletten
Folkefest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0431.html
