Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norske Personligheder - Arne Garborg (f. 1851)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arne Garborg
453
stræv, arbejdede sig tilbage igen til sin første
Ungdoms politiske Tro til Folkemagten, og da han
samtidigt læste den netop i hine Aar her i Norden
frembrydende møderne Literatur, følte han sit allerede
vaklende religiøse Standpunkt undergraves. Snart
kom det til et Omslag i hans aandelige Liv. I
Aarene 1877-82 udgav han paa Landsmaalet Bladet
Fedraheimen. Det begyndte «paa kristelig Grund»; da
denne Grund gav sig til at svigte, blev det religiøst
neutralt, og endelig gav nogle Artikler i 1879
med Titelen Censur (i Anledning af det fuldstændigt
molboagtige Skraal over et af disse Linjers Forfatter
fra Berlin til det norske Dagblad sendt Referat af
en vis Hellenbachs Skrift) Bladet Ord for at være
fritænkersk. Men da havde allerede Garborg forfattet
sin første Fortælling Ein Fritenkjar, der udkom
særskilt 1881.
Hans første store Skrift er en Bog om Maalstrævet
fra 1877 med den lange Titel: Den ny-norske Sprog- og
Nationalitets-bevægelse. Et Forsøg paa en omfattende
Redegørelse, formet som polemiske Sendebreve til
Modstræverne. Den er skreven med en meget «intens»
Begejstring. Den afviser med Overlegenhed og
Fægterdygtighed en hel Del taabelige eller trangsynte
Indvendinger mod den norske Maalbevægelse, lader
imidlertid en og anden mere grundet og mindre
fordomsfuld Tvivl uberørt. Ingen Fornuftig vil
bestride Maalvennernes Ret til at skrive, som de
lyster, især hvis de derved indvinder et nyt Opland
af Læsere, som kun med Møje fatter Bysproget. Hvis
derimod Bonden i Virkeligheden fatter dette fuldt
saa godt som det dog altid lavede Lands-tnaal,
er Foretagendet øjensynligt mindre praktisk ligesom
rimeligvis mindre fremtidsrigt. Ganske uden Bekymring
vilde man heller ikke kunne se vort i Forvejen saa
lille Bogrige yderligere indskrænket ved højtbegavede
Forfatteres Overgang til Maalet. Foreløbigt maa man
haabe, at de bedste Maalstrævere, som Garborg selv,
ikke blot vil benytte snart det ene Sprog snart det
andet alt efter det Publikum, de henvender sig til,
men skrive paa begge Sprog samtidigt.
Med megen Styrke gør Garborg i hint sit første
Skrift gældende, at det saakaldte norske Sprog og den
saakaldte Fælles-literatur i Virkeligheden er dansk
Sprog og dansk Literatur. Selv den nyeste Udvikling
af den norske Poesi har efter hans Opfattelse
ingen Forandring gjort heri: Bjørnson blev ikke
Norges Holberg, o: Genføderen af sit Lands Sprog
og Nationalitet, han blev blot dets Runeberg, o:
han opdagede Landets folkelige Rig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
