Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490 Esaias
Tegner
til dette Maal. Det er et Ekko fra Humanitetstidens
Omkvæd, der klinger fra disse Barnelæber. Den
voksne Mand vil udtrykke sig anderledes; ikke
just stik modsat; ikke heller upaavirket af senere
Tidsidealer; men dog mere selvraadigt og personligt. I
den store religiøst-politisk-litterære Reaktion mod
Oplysningstids-alderen var Hovedstrømningen Tegner
aldeles imod. Det Franskfjendske i den, der vandt
Walter Scott og Oehlenschlager, lod Tegner saa kold
som Byron eller Heine. Men den anslog en æstetisk
Streng, der stemmede med hans Naturel. Det var dens
Ringeagt for Nytten som Maalestok for Handlingens
eller Bedriftens Værdi. Den yderligtgaaende Nyttemoral
og den dermed nærforbundne Menneskevenlighed havde jo
nemlig, som Tegner i sin Tale ved Reformalionsfesten
antyder det, vendt sig imod Begrebet det Ridderlige:
«Den gamle ridderlige Drøm om Folkenes Ære erklæredes
enten rent ud for Hjernespind eller for enstydig med
deres økonomiske Velstand. I Historien beregnedes Alt
ligesom paa et Handelskontor efter hvad det indbragte;
et Spindehus eller en Tærskemaskine skattedes højere
end Alexanders æventyrlige Tog til Indien eller Karl
den 12tes unyttige Sejre.» (S. S. II, 8).
Taleren overdriver, ikke; den stakkels Alexander
den Store var "i Sverig af en begejstret
Oplysningsmand bleven stillet langt under den
Menneskehedens Velgører, som opfandt den billige
og nærende Brunsvigermumme (en Ølsort). Tegners
ungdommelige Forestilling om den dydige, den
nyttige, den lykkebringende Helt tillempedes da i
Overensstemmelse med den hele romantiske Aandsretning
til stridbar Indsigelse mod den filistrøse Bekymring
for menneskelig Velfærd som en Hovedsag. Paa
dette ene Punkt rækker Tegner og den romantiske
Skoles svenske Bannerfører Hammer-skold hinanden
Haanden. Napoleon, hvem Tegner i sine Drengeaar
havde tilraabt et afgørende «Lev for Menneskeheden
eller fald!» synes ham nu fuldt retfærdiggjort blot
ved sin Storhed. Den moralske Betragtningsmaade er
veget for den romantisk-oversvævende Forgudelse af
Skæbnehelten. «Spørger vel Stormen, eller spørger
Tordenen, hedder det i Digtet Hjelten (1813), om den
knækker en Lilie eller forstyrrer et Par Elskende?»
Og han lægger den navnløse, men let genkendelige store
Mand dette Udbrud i Munden: «Det er ikke mig, som
har hærjet Markerne eller frembragt Omvæltningerne
i Syd og Nord»; det er Verdens-aanden som bærer
Ansvaret alene:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
