Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Esaias Tegner
489
men tillige tildannende Aand søgte i begges Væsen det
Fælles, og saa sit eget Idealbillede straale tilbage
fra begges Blik. Tegner siger om Gustav:
«Han havde i sit Væsen ikke blot noget Stort, men
tillige noget Ridderligt; den høje Heltekraft viste
sig hos ham ikke med Skjold og Sværd, men i Yndens
letteste Dragt. Han var et stort romantisk Heltedigt
med dets Æventyr og Fortryllelser, men tillige med
Hjertets ømmeste Udgydelser og med Glædens yppigste
Lege.»
Storhed, Kraft, æventyrlig Romantik, er da de fælles
Grundbestemmelser for Luther og Gustav; begge er de
Riddersmænd og begges Liv forekommer Tegner at udgøre
et romantisk Heltedigt. Hvad kunde han sige Andet
eller Mere om Frithiof og hans Saga, hvad Andet har
han i Virkeligheden sagt derom, da han henpegede paa
det Livsfriske, det Trodsige, det Overmodige i denne
Helt og dette Heltedigt!
Jeg vil ikke kritisere hans Særskildring af Gustav som
saadan; at den kun fremhæver Lyssider, forstaar sig
af sig selv. Jeg vil kun i Forbigaaende henpege paa
enkelte af de Grundegenskaber hos Gustav, der fjerner
ham stærkest fra en Luther: hans evige Aandsuro I
Modsætning til Luthers Fasthed, hans kvindagtige
Pyntelyst i Modsætning til Luthers Jævnhed, hans
Forfængelighed, Forlystelsessyge, Sktiespilmani og
hele dilettantisk kunstneriske Væsen i Modsætning til
Luthers Alvor, borgerlige Præg og moralske Anlæg. Selv
Forskellen mellem en rent egoistisk ærgerrig og en
religiøst begejstret Personlighed viser sig altsaa
for Tegner som forsvindende og aldeles underordnet,
hvor han finder Glimt af det Lys og Skær af de
Farver, hans Øje er bygget til at se og hans Haand
til at male.*) « Vi har da her ligesom det dybeste,
fasteste Grundlag, over hvilket hans Forestillinger
om det heroiske Ideal efterhaanden lejrer sig.
Der findes nogle ungdommelige, uskyldige Oder fra
Tegners sekstende Aar, forfattede i Anledning af
Rygtet om Bonapartes Død i Ægypten. Han forheriiger
her Bonaparte som Frihedens Helt: Den Ære Bonaparte
har vundet er ikke den, som købes for Blod og Taarer;
Fred, Oplysning og Lyksalighed er de Goder, han i
Fremtiden vil skænke Verden; hans Sejre er kun Midler
*) Se Adlerbeth: Historiska Anteckningar II, 121.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
