Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516 Esaias
Tegner
Jag hatar hvita Asar och Askurs soner, som boja knå
for gudar, dem jag foraktar.
Begge Mytologier mødes fremdeles i hans ældste
nordiske Poesier (Sldbladner o. s. v.). Geijers
tidligste ypperlige Di£te i gammelnordisk Aand
(Manhenij Vikingen, den siste kampen, den siste
skalaen), alle fra 1811, har øjensynligt givet Tegner
Stødet til at forsøge sig i lignende Retning. Men
betegnende er det, at den betydningsfuldeste
Frembringelse af denne hans Stræben blev
Digtet. Asatiden (1813), hvis oprindelige Titel lød
Den gamla hedningen, og som baade er mere hedensk
og mere græsk end Noget, Geijer har skrevet. Digtet
udtaler i de skønneste og mest originale Vers en
Lovprisning af Hedenolds Guder og Mennesker under Form
af en Klage over disses Forsvinden, men Aanden deri
er trods den helt forskellige Stil saa beslægtet med
den i Schillers Die Gatter Griechenlands, at Tegner
utvivlsomt har faaet Tilskyndelsen dertil fra dette
Digt.
I hoga minnen, i håfderna an I stån
som tomma "harnesk, dem ingen kan fylla på jorden.
Den slappa tiden skygger med skråck derfrån
och hjeltelifvet år endast en saga i Norden.
Sof roligt, forntid! Fåfångt I dun a mer
drar dina bragder, som rostade svård, ur grafven.’
Ett annat slagte til fråmmande gudar ber,
och sangens senor har brustit, som handlingens
glafven.
Ogsaa her har da altsaa det nordiske og græske
Hedenskab flydt sammen i hans Erindring*).
*) Paa en meget morsom Maade er dette fremhævet i
Fosforisternes ofte heldige Satire Markalls somnlosa
nåtter, hvor dette Træk udlægges som et bevidst Forsøg
af Tegner paa at skrive baade de gamle Akademikere og
de unge Gøter til Behag. «Esaias den Digre* er under
Sammenstødet mellem Digterskolerne tyet til Hærens
Proviantforraad.
Nu Esaias med hast uppsokte Postliumius Priscus, Drog
sen fram en hog proviantvagn; selade skyndsamt Och
i skacklorna spande en trosshåst, måktig att draga
Starka bordor .................
......och svångde sig upp på det vindiga såtet
Manande hogt sitt bedagade sto: «Hopp, Gaja och
Hertha!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
