Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Esaias Tegner
521
fortsatte med rolig Kækhed; Thi hellige er de,
selv om de skal kaldes for hedenske; Kristendommens
Nøgler ligger strøede iblandt dem. - Hedenske -
hvad betyder det? Kunde der findes en Kristendom, om
ikke et Hedenskab var gaaet forud? Verdenshistorien
forklarer enhver Oprindelse, den kender intet
Spring, kun en fortsat Kæde, en uafbrudt
Udvikling.......Aabenbaringen er ikke en død
Maanesten, falden med Knald fra Skyen, men et levende
Træ, udviklet og modnet i Tidens , Løb, skønt dens
Frø er faldet fra Himmelens Fugle.* (S. S. II, 229).
Man føler den dybe Begejstring for den græske
Oldtid som bestemmende for denne grundmenneskelige
Teologi. Og paa den beroede det, som alt antydet,
at naar Tegner ret vilde forherlige en Skikkelse,
saa rastede han ikke, før han havde afvundet den en
Side, set fra hvilken han kunde finde den antik. For
at stille denne ubevidste, rent instinktive Stræben
hos ham i det skarpeste Lys, vælger jeg to Tilfælde,
hvor han gaar ud paa at skildre kristelige Troshelte -
og hvor han senere hen kommer til det Resultat, at han
paa Grund af forudfattede Sympatier har tegnet fejl
i sin Humaniseren. I sin Tale ved Reformationens;
Jubelfest 1817 henfører Tegner paa Forhaand til
Luthers Person alle de store humane Bedrifter i
Retning af Menneskeaandens Frigørelse, som udmærker
Tiden omkring ham. Han fremstiller for det Første saa
meget som muligt Luther fra den rent humane Side,
nævner Borgerstandens Opkomst, Bogtrykkerkunstens
Opfindelse, Amerikas Opdagelse, Verdenshandelens
Grundlæggelse og de klassiske Studiers Genfødelse
som virkende Kræfter, hvis Frembringelse Luthers
Livsværk var. For det andet søger han at holde
Luther fast paa hans første Stadium som den fri
Forsknings Apostel, betegner Reformationen som «den
menneskelige Fornufts nye Testamente*, lægger saa
at sige ind under Luther Alt, hvad den klassiske
Dannelses Riddere i Datiden, en Ulrich von Hutten,
en Franz von Sickingen kæmpede for, og udleder den
franske Revolution fra Reformationen. «Man glæder
sig, siger han her, nutildags over at Revolutionen
er sluttet. Men man tager fejl; thi Revolutionen er
ingenlunde sluttet. Kun dens Rus er forbi, og med
fuld Bevidsthed og roligt Blik skrider den endnu
frem igennem Historien .... Frihedens, selv den
borgerlige Friheds Sag er intet fremmed Æmne for
Dagens Højtidelighed. Lovbunden Frihed i hvadsomhelst
Skikkelse er vor Troesfælle. Den er en født Lutheraner
ligesom vi.» Man sætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
