Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522 Esaias
Tegner
«født Hellener» i Stedet og Sætningen bliver sand. Men
Tegner følte Driften til at hugge en Frihedshelt i
antik Forstand ud af sit Æmne. Des lærerigere er
det at se, hvor nedslaaet og forstemt han føler
sig, da han, senere ved Embedsforhold tvungen
ind i nøjagtigere historisk-teologiske Studier,
nødes til at slippe sine ældre Forestillinger om
Protestantismens tyske Ophavsmand og maa tilstaa sig
selv hans halvtmiddelalderlige Indskrænkethed. Syv Aar
efter Jubelfesten for Luther, da han med Biskopsstolen
for Øje i al Hast maa sætte sig ind i protestantisk
Dogmatik og Kirkehistorie, udtaler han sin Skuffelse
for Brinkman, den Ven, overfor hvem han straks,
som Bekendtskabet var stiftet, udtrykte
j
j <b*
sig særlig uforbeholdent (thi, siger han: «naar
tvende rette Fritænkere støder sammen, indfinder
Fortroligheden sig med det Samme»): «Jeg har nu
i nogen Tid staderet Dogmernes Historie, som er
lærerig, nemlig i samme Forstand, hvori det er
lærerigt at studere en Fallents Handelsbøger, for
at indse, hvorledes vi er komne til den Bankerot,
ikke blot paa Fornuft, men ogsaa paa Kristendom,
som nu kaldes Rettroenhed. De høje Forestillinger,
jeg fordum har havt om Luther og Reformatorerne^
er blevne meget nedstemte. Hvor mangen Luther
behøvede vi ikke endnu! Gnostikernes Drøm, at en
ond Verdensbygmester har skabt og opretholder Altet,
synes mig for nærværende Tid ikke urimelig og kunde
vel blive en lige saa god Trosartikel som saa mangen
anden.»*)
Det andet Eksempel, jeg vilde anføre paa, hvorledes
Tegner uvilkaarligt paa Forhaand stempler kristelige
Skikkelser som antike, er Gustav Adolf. Han var,
siger han i sin Festtale 1832 om ham, «en Heltenatur
af det storartede og rent menneskelige Slags,
hvorpaa Grækenland og Rom har opstillet saa mange
Forbilleder. Man kunde sige, at de store Gamle gik
igen i ham, men med forædlede Træk og med kristnede
Dyder.» Og disse Udtryk er ikke tilfældigt valgte,
de har en ganske bestemt An-grebsbraad. Beviset
lader sig føre ved Hjælp af de samtidige Privatbreve,
der her som qveralt fortræffeligt fortolker Tegners
offenlige Udtalelser. I December 1832 udtaler han i
et fortroligt Brev sin Frygt for at Geijer, der skal
tale over samme Æmne, vil indsnevre Gustav Adolfs
Skikkelse saaledes i Trosheltens Panser, at den fri
menneskelige Bevægelse gaar tabt: «Jeg frygter
*) Saml. S. II, 6, 18, 19. Efterl S. I, 217, 282.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
