Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Esaias Tegner
551
och allvarsamt och bottenårligt hvart enda af hans
anletsdrag,
som det hedder om hans Axel.
Han har valgt sig sit Æmne eller rettere: det er
dukket saa tillokkende op af hans Barndoms Minder,
at han har følt sig draget til det, har udkastet
Rammer for Behandlingen og begyndt Udførelsen midt
i. Lad os se, hvad der foregaar i hans Sjæl: «Den
gamle dyhe Kæmpesang», der lyder fra «de læder-bundne
Sagaskrifter», lader saa lidet ham som hans Axel
i Ro, kun at den ikke kalder ham til krigersk, men
til poetisk Bedrift. Han vil give et Billede af det
gamle Nordens Liv. Med fuld Overbevisning havde han
i sin Tid sluttet sig til det gøtiske Forbund, var
gaaet ind selv paa dets Frimurer-Barnagtigheder og
havde ladet dets forskellige Rolf er og Styrbjørn’er
kalde sig for Bodvar Bjarke; thi han saa i Forbundets
nationalhistoriske og nationaldigteriske Retning den
rette Middelvej mellem Akademiets verdensborgerlige
Forstandsdannelse og Fosforisternes tyskagtige
Sværmerier. Men han havde snart havt den Sorg at
se ogsaa de nordiske Stoffer blive underkastede en
tyskagtig Behandling. Hans vakre og begejstrede
Forbundsbroder Pehr Henrik Ling, der i Sverigs
Kulturliv indtager en lignende Stilling som Arndt
og Jahn i Tyskland og Grundtvig i Danmark, havde
ved sit Kraftsprog og sin umaadelige Formløshed
skræmmet den svenske Læseverden fra den nordiske
Oldtids Poesi. Det kunde ikke andet end harme Tegner
at se den ærlige Ling ved altfor ubehjælpsomme
Harpeslag paa de nordiske Bjørnesener fordærve de
prægtige Æmner, som i Danmark under Oehlenschlagers
Behandling havde vundet alle Hjerter. Han besluttede
da om den enkelte Saga som Midtpunkt at samle alle
de ejendommeligste Billeder fra det gamle Norden:
Vikingelivet og Fostbroderlaget, Havamåls Visdom og
Løfterne ved Frejrs Galt om Julen, Helte-drapet og
Kongevalget paa Thinge, Geirsodden og Bautastenen,
Livets og Dødens Poesi i gamle Dage. Der skulde
være god, ren Luft i det Digt; en skarp frisk Vind
skulde suse derigennem; Nordboen skulde føle sig
hjemme deri. Men fremfor Alt skulde der ikke herske
en Istemperatur deri som i Lings gammelnordiske
Vers. Denne Saga var jo en Elskovs Historie og med
Elskovs-længsler og Elskovslidelser skulde Stoffets
haarde Væv helt gen-nemtrænges; i Elskovsfarver skulde
alle dets skarpe Omrids fortones. Æmnet var norsk,
men svensk skulde Behandlingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
