Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550 Esaias
Tegner
at vide angaaende hans Livsskæbner, hans
Dannelseshistorie, hans private Karakter, ja end
ikke at kende hans Arbejders Tidsorden, og erklærer,
at hvis dette tomme Rum ikke udfyldes, vil hans
Skildring blive dels meget ufuldstændig, dels uden al
Grundvold og Fasthed. I et andet Brev desangaaende
siger han endog: «Hos de Fleste er Poesien kun en
fortløbende Fortolkning af deres private Liv, en
Oversættelse paa Vers af deres Skæbnes Prosa. Poesien
er Menneskets Himmelfart og Ophøjelsestilstand; men
véd du Ingenting om Oxenstjernas Fornedrelsestilstand,
hans virkelige Liv o. s. v.?», i et tredie Brev
endelig klager han bittert over ikke at have kunnet
erholde tilstrækkelige Oplysninger, og først efter at
alle hans Forsøg er mislykkede, er det, at han træder
frem for Offenligheden med sin Lære om, at Digteren
bør opfattes ikke som en Talende, men som en Røst,
ikke som et Menneske, men som en Aand*).
Vi vil da heller ikke af saa lidet lade os skræmme fra
hos Tegner at søge det levende Menneske bag Bogen.
IX
Vi finder ham i det lave hvide Hus paa Hjørnet af
Graa-brødregaden og Klostergaden i Lund, vandrende
op og ned i sit rummelige tofags Arbejdsværelse,
brummende og nynnende sine Vers hen for sig,
og nu og da stansende ved et opslaaet Skrin, der
gjorde Tjeneste som Pult, for paa staaende Fod at
nedskrive de færdige Strofer. Han har Plads nok
til sine utrættelige Vandringer; thi Værelsets
Bohave bestaar kun af tætfyldte Boghylder, en Sofa
og et Skrivebord. I Stuen« kvidrer to Kanariefugle,
som Digteren selv mader; det er under Ledsagelse af
deres Sang, at han digter sin Frithiof. Han er ved
dette Tidspunkt omtrent 40 Aar gammel, men hverken
Lidenskaber eller Sygdom har endnu mærket hans
Aasyn og Holdning. Furierne lurer paa hans Tærskel,
men synes ligesom at oppebie Fuldendelsen af hans
Hovedværk, før de skrider over den og griber ham som
Bytte. Han bærer sit stolte Hoved højt, Panden er
klar og hvælvet, Øjet lyst og frit.
S, S. II, 25. Smlgn. E. S. I, 17. II, 33.
I, 127
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
