Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Esaias Tegner
589
han med en Ærlighed og Hjertelighed, som forbauser
Thomander*). Han egnede sig maaske nok saa godt
til Balderspræst som til kristelig Biskop; men dog
formaaede han med sine Naturanlæg ogsaa at afgive
en saadan, rigtignok helst i gammel Stil, en Bisp
som Biskop Absalon f. Eks., hvem han ogsaa meget
betegnende valgte til Helt i sin Gerda, en Vikingebisp
med Sværdet i den ene Haand, Krumstaven i den anden,
der forstod at tilraabe sine Præster et kraftigt:
Jeg skal lære Jer! og at bære Hovedsmykke og Kaabe
med Myndighed og Glans.
Imidlertid er det, som allerede ovenfor berørt,
neppe tvivlsomt, at Tegner i Løbet af Aarene 1824
og 25 mere end en Gang har været ilde til Mode ved
sit Biskopvalg. Allerede mens han ved dogmatiske og
kirkehistoriske Studier forberedte sig til sin nye
Embedsvirksomhed følte han bittert, hvor fremmed han
med sine Anlæg og Anskuelser i Grunden stod overfor
den, og hvor hyppigt han som en af Kirkens Prælater
vilde være nødsaget til at dagtinge med Fordomme,
for hvilke han ingen Agtelse havde, og indlade
sig paa Overenskomster med en Aandsretning, hvis
fødte Fjende han var. Den indre Lede ved al denne
Dobbelthed og Halvhed, hvori han var viklet ind,
og hvoraf Pligterne mod hans Familie efter hans
Opfattelse forbød ham at rede sig ud, forøgede,
fra det Øjeblik af da Tegner var bleven Biskop,
hans Menneskeforagt og Ulyst til at leve. Energisk
og pligttro som han var, og fast bestemt paa at gøre
Gavn for sin Lønning, saa han sig da henvist til
de ydre Sider af sit Embede, hvilke han kastede sig
over med sin hele gamle Kraft. Han blev sit Stifts
dannende og ordnende Magt, en ildfuld, foretagende
Skoleforstander, en overlegen og hensynsløst
indgribende Præste-Opdrager. Det Standpunkt, han
indtog i sin Opfattelse af Kirken, er omtrent det
samme, som den iøvrigt langt mindre frisindede
Coleridge samtidigt indtager i England. «Kirken,
siger Tegner, kan visselig ikke genoprettes i sin
tidligere religiøse Betydning, thi det System, hvorpaa
den hviler, har sovet tre Aarhundreder af Historien
bort, og det er til ingen Nytte, at En og Anden endnu
lader, som han tror paa Søvngængeren. Men Kirken
har ogsaa en borgerlig Betydning, og den kan og bør
opretholdes som en nødvendig Del af den menneskelige
Samfundsorden. Vil man ogsaa give den til Pris for
Slapheden og Sovesygen, saa
*) Tankar och lojen. S. 77.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
