Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
590 Esaias
Tegner
indser jeg ikke, hvorfor ikke Præsteskabet tilligemed
hele det religiøse Tilbehør skulde kunne og burde
inddrages til Bedste for Statskassen.» (É. S. I,
342). For at begribe, hvor stærkt den nye Livsstilling
maatte tage en nidkær Embedsmand som Tegner i Beslag,
maa man vide, at Præsterne dengang, ikke blot i Skaane
men som det synes i hele Sverig, stod lige lavt med
Hensyn til Dannelse og til Sæder. Det var ikke nogen
sjælden og vanskelig Visdom, det gjaldt om at bibringe
dem, det var den humane Dannelses Elementer. Det var
ikke ualminde-
*
lige Fordringer i Retning af Forsagelse og høje
Dyder, det gjaldt om at stille til dem; det hvorom
det nærmest gjaldt, var at faa dem til ikke at vise
sig fulde for Offenligheden. Med andre Ord: her
var en Augiasstald at rense. «Det Almindeligste
i Præsteskabet er Fylderi; nogle af de værste
Fyldebøtter har jeg faaet afskedigede, skønt det
nu for Tiden er mindre vanskeligt at faa en Konge
afsat end en fordrukken Præst.» Han havde længe
ikke havt noget godt Øje til Præstestanden, haYde
længe betragtet den som befængt med Karakterløshed og
Kryberi for Magthaverne. Om den svenske Rigsdag havde
han Aaret før han valgtes til Biskop skrevet: «Af
Stænderne er vel Præsterne som sædvanlig uslest. Jeg
blues virkelig, ikke for Kristi Evangelium, men
for min Krave, som repræsenteres paa saa hundsk en
Vis. Logringerne med Halen tager aldrig nogen Ende,
og jeg véd ikke, om jeg skal harmes eller le, naar
jeg læser Kleresiets Forhandlinger »; nu skriver
han (1827) om sine nærmeste Underordnede: «De er
ingen Nyhedselskere, og da Intet er saa gammelt som
Ukyndighed og Raahed i Præstestanden, saa forstaar
det sig af sig selv, at de gør hvad de kan for at
beholde dem uafkortede*.*) Til Gengæld havde de i
Tegner faaet en Foresat, som i Skraphed og Myndighed
ikke lod noget tilbage at ønske. Det gjaldt nøjagtigt
om ham, hvad han i 1843 sagde om den mest energiske
af sine Forgængere, Biskop Wallquist, «præstelig
(nemlig i Ordets trangbrystede Mening) var han ikke,
og man gør ham ikke
*) 1826 skriver Thomander: «Præstemødet var
mig mærkværdigt; jeg har nu faaet mit Begreb om
Præstestanden i vort kære Fædreland stadfæstet. Den
er ussel. Uden Tvivl er Lunds Stift et af de
bedre. Men min Gud! hvilken Ukyndighed, hvilket
Kryberi, hvilken Egennytte og hvilket Pavevæsen!»
Tankar och lojen. 61.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0594.html
