Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Esaias Tegner
603
och ej blot våinjas, åfvan stiga fram och kåmpa
vettets, kåmpa årans strider på lif och dod, och
helst en hvar som fått, han och, sin gnista utaf
gudagåfvan.
Han havde sine Grunde til Misfornøjelse med Karl
Johan og hans Regering. Men da han saa, hvorledes
man lønnede den gamle Konge med Utak, hvorledes han
trængte til Støtte hos de Mænd, hvem han fordum havde
hædret, da forsmaaede han at genvinde sin Popularitet
ved de da gængse og yndede Angreb paa Kongemagten,
han gjorde (som Hagberg aandfuld! har sagt) ligesom
hans Frithiof, da den gamle Kong Ring lagde sit Hoved
i hans Skød:
sitt slagsvård Frithiof tog, Slångde det med fasa
tran sig fjårran i den morka skog.
Der havde altid hos Tegner, omtrent som hos Byron
og Heine, været en stærk Forkærlighed for den
eneraadende, personlige Kraft. Vi saa, hvor tidligt
han opgav sit Ungdomsstand-punkt overfor Napoleon,
hvor stærkt han sværmede for Alexander den Store og
Karl den 12te, hvorledes han opstillede Paa-standen,
at Despoti er alle stærke Sjæles Uniform. Allerede
i 1825 forbauser han Thomander ved sine Sympatier
for Enevælden. Denne skriver efter en Samtale
med Tegner: «I politik har han klena begrepp:
despotismen, ansvarighet infor Gud och samvete,
strunt i lagen! Det ar (eller råttare var KL 6 om
aftonen d. 27. December 1825) hans låra.» Denne lidet
forfatningstro Hjerteudgydelse har øjensynlig havt
samme Kilde som hans senere i^samme Retning: Digterens
Modbydelighed for Form væsen og politisk Kævl, for den
embedsstive og juridiske Samfundsorden som prosaisk og
glansløs, endelig Aandsaristokratens Foragt for den
uformede Masse og de Ledere, der styrede den gennem
Smiger og Løfter. Til det ideale Begreb af Folket har
han neppe nogensinde, end ikke i sine bedste Dage,
hævet sig, og efter at al Tro paa menneskelig Renhed
og Sjæleskønhed var rystet hos ham, kunde han mindre
end nogensinde hæve sig dertil.
Under disse Omstændigheder var det, at han maatte
optræde som Politiker af Fag, idet han som Riskop
deltog i Rigs-dagsforhandlingerne i Stockholm 1828-29
og 1840, og man vil ikke undres over, at det nu blev
i afgjort konservativ Retning, ja titnok som det
konservative Partis farligst aabenmundede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
