- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
608

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Esaias Tegnér (1782–1846)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

608 Esaias
Tegner

parat til at tilfalde den. En saadan lumpen Slægt
er ikke Krudtet værd.**)

Disse Udtalelser er alle fra 1839 og den første
Maaned af 1840. Et saadant Sprængstof af Haabløshed,
Udsigtsløshed og Menneskeforagt kunde bringe
den stærkeste Bevidsthed til at briste, end mere
en, under hvilken seksten Aars Sygdom havde lagt
Miner. Medens Tegner opholdt sig i Stockholm ved
Rigsdagen 1840, indtraf Afgørelsen. Vanviddet
brød løs. Det ytrede sig dels i vilde Udbrud af
Sanselighed under fuldstændig Sindsforvirring, dels og
hyppigst i Udkasten af kolossale Planer, kæmpemæssige
Finansforetagender, Planer til Folkevandringer og
Verdenserobringer. Stjernen var slukt.

XIII

Den tændtes endnu en Gang, for nogle Aar igennem
at lyse med et mildere, svagere Skin, men dens røde
Mårs-Glans kom ikke mere tilbage.

Hvad maa ikke den ulykkelige store Mand have lidt,
inden Vanviddet kom til afgørende Udbrud. Allerede
1835 sagde han til Adlersparre, at hans Sjæl
brændte og hans Hjerte blødte, men at hans Sygdom,
som man gav Kælenavnet Tungsind, paa rent Svensk
hed «galenskap». Det er en Arv, tilføjede han,
som det ikke stod i min Magt at blive kvit. I et
Brev til samme Ven fra 1839 udtalte han det Ønske,
at Feberen i Hjernen maatte høre op med sit «Gøgh,
selv om dette kun kunde ske ved at Hovedskallen
sprængtes. Ved sit sidste Besøg i Wermeland sagde
han: «Jeg er den personliggjorte Helbredsløshed;
jeg staar med Fødderne i Sne, mens Toppen brænder
og spruder Ild». Han spaaede da, ikke at have langt
igen, men udtalte Sorg over den Maade, hvorpaa han
var forvisset om at skulle skilles fra Livet, døende
langsomt, «Bid for Bid opslugt af det tusindkæftede
Uhyre Tungsindigheden». Jeg brugte ovenfor det Udtryk,
at Furier steg ind over hans Tærskel. Han har selv
set sin Jammer under en lignende Skikkelse: «Du kender
ikke Indflydelsen af den Furie, som har viet sig til
mig, uden Præst og Brudepiger, ja

») E. S. II, 105, 178, 322.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0612.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free