- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
645

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - August Strindberg (f. 1849)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

August Strindberg
645

veje laane den fornødne Sum. Et Aar igennem kan han
da holde sin unge Hustru fri for Næringssorger.

Dog ganske som hos Ibsen i De Unges Forbund og
Dukkehjemmet opstaar Ulykken her af den Omstændighed,
at den unge Kvinde ikke har faaet Lov til at dele
Mandens Bekymringer - en Overspændthed, som Ingen
vilde være tilbøjeligere til at bekæmpe end den senere
Strindberg. Og med Rette. Thi lad være, at Manden
undertiden af alt for stor og uheldigt virkende Ømhed
vægrer sig ved at lade sin Hustru dele sine Sorger,
hyppigere har dog vel hans Tavshed den gode Grund,
at hun ikke vilde forstaa disse Sorger og i ethvert
Tilfælde ikke vilde kunne hjælpe. Tilmed kan kun
for Væsener uden Særpræg den ubetingede Fortrolighed
gøres til Pligt.

Efter ti Aars Forløb gentages her Motivet fra Mester
Oluf. Den unge Frue udlægger en Handling som ukærlig,
der simpelthen var nødvendig. I det gamle Stykke lod
hun i Mismod de forsmaaede Fugle flyve og kastede de
forsmaaede Planter ud af Vinduet. Her har Ridderen,
medens hun efter sit Barns Fødsel laa til Sengs, ladet
et af hendes Yndlingstræer hugge om og ladet hendes
Rosenbuske fortørre; men kun fordi Hestene, som var
nødvendige paa Marken, ikke kunde sendes afsted efter
Vand. Hun erfarer under hans Fraværelse det Skete, og
i den dumme Tro, at han har handlet af Ligegyldighed
og ukærlig Glemsel, fordrer hun nu, at alle Hestene,
der netop er ubetinget nødvendige ved Indhøstningen,
skal sendes bort efter Vand til hendes

Roser.

«

Ridder Bengt kommer hjem. Fogden er der atter. Hele
Gælden kan dækkes, hvis blot, da Uvejr truer,
alt, hvad der staar paa Marken, kan bringes under
Tag i en Hast. Da erfarer Bengt, at alle Heste er
borte efter Vand til Roser, og i fortvivlet Raseri
knytter han Haanden mod Margit og truer hende med
Slag. Øjeblikkelig fordrer hun Skilsmisse og sætter
den i det Følgende haardnakket igennem. Saa tyer hun
til Fogden, der koldblodigt har forfulgt sin Plan,
at faa hende i sin Magt. Da hun endelig indser hans
Lumskhed, forsøger hun Selvmord, men vindes tilbage
til Livet af sin angergivne Mand, hvis Værd hun nu
begriber.

Strindberg vil, som han i et senere Skrift (Giftas
/) har forklaret, have Stykket forstaaet 1) som et
Angreb paa Kvindens romantiske Opdragelse, 2) som
Forsvar for Kærligheden i dens,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0649.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free