Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - August Strindberg (f. 1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
646 August
Strindberg
Naturkraft, der kuer Viljen, 3) som højere Vurdering
af Kvindens Kærlighed end af Mandens, da den rummer
Moderkærligheden, og endelig 4) som Forsvar for
Kvindens Ret til at eje sig selv. Saaledes forklarer
han med l, 2, 3, 4. Han indrømmer vel, at Skuespillet
som Teaterstykke er uklart, men det er kun uklart,
fordi det er Kunst.
Det er neppe sandsynligt, at Strindberg, da
han skrev det, har havt fire Saadanne bestemte
Hensigter for Øje; men hvorom Alting er, der er
langt derfra til den kun fem Aar senere Tragedie
Faderen, det Værk af Strindberg, der indeholder mest
fortættet Energi, er storladnest i sin Komposition
og mægtigst i sin Virkning. Dette Drama tyer atter
ud i det Typiske. Faderen skildrer Manden som god,
højtbegavet og kærlig, Kvinden som sjælløs, raa,
dum og vanvittigt herskesyg, Elskoven som en Snare
for Manden og Moderkærligheden som fordærvelig for
Barnet. Stykket kunde, lige modsat Ridder Bengts
Hustru, betegnes som et Indlæg for Mandens Ret til
at eje sig selv; men iøvrigt vilde man gøre det
blodig Uret ved at sammenligne det med det tidligere
Stykke. Der er noget Evigt i Faderen, en uforglemmelig
Sjæleskildring af Kvindens særlige Hunkøns-Svagheder
og Laster. Ensidigheden deri er skærende og grel,
men, hvad vi her ser, er en Side af Livet. Henimod
Slutningen afløses Sandsynligheden af en vild
Symbolik; men Symbolet, den af Kvinden nedbrudte
geniale Mand i Spændetrøjen, er som Sindbillede
gribende sandt, om det end som Begivenhed neppe er
muligt. Styrken af den Harme og det Had, som har
frembragt Dramaet, imponerer. Det Angstraab, denne
Tragedie er, bliver’liggende i Erindringen, griber
og forfærder, saa dybt følt og stærktbegrundet var
den Sindslidelse, der har udstødt Skriget
Samlingerne Giftas I og //, af hvilke den første
er bedst, den sidste skødesløsest og mest urimelig,
slutter sig paa en Maade til Faderen, idet de snart
med bittert Vid, snart med lystig Uhøviskhed, veksler
Behandlingen af det skurrende Tema,
Mand og Kvinde som Par.
Om Ægteskabet, baade Nutidens og Fortidens, findes
i Giftas I værdifulde Tanker. Strindberg har Øje
for Spørgsmaal og Van-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
