Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - August Strindberg (f. 1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
658 August
Strindberg
eller ventes. Han faar saa Besøg af en dansk Maler,
en fortrolig Ven af Popoffsky, der efter nogle
Forbehold tilstaar, at dennes Ankomst til Paris
er nærforestaaende. «For at myrde mig?» spørger
Strindberg. «Sikkerligt. Vær paa Deres Post!»
Strindberg vil for at faa yderligere Oplysninger
gengælde Besøget.
Den Morgen, da jeg aabnede Porten til det Hus, hvor
Danskeren boede, laa en kæmpestor dansk Hund - hvilken
Tilfældighed! - der lignede et Udyr, paa Gaardens
Stenbro og spærrede Vejen for mig. Ufrivilligt, uden
at overlægge eller tvivle, gik jeg straks ud paa Gaden
igen og vendte tilbage samme Vej, jeg var kommen,
i mit stille Sind takkende Magterne for at de havde
advaret mig; saa vis var jeg paa at have undflyet en
ukendt Fare. Nogle Dage derefter, da jeg vilde forny
Besøget^ sad et Barn paa Tærskelen til den aabne Port
og holdt et Spillekort i Haanden. Med velberaad Hu
overtroisk kastede jeg et Blik paa Kortet. Det var
Spader ti! - Et stygt Spil i det Hus. - Og jeg trak
mig tilbage uden at gaa derop.
Kort efter træffer Strindberg Maleren:
Da jeg rent ud spurgte ham, om Popoffsky var i
Paris, svarede-han Nej saa tvært, at Løgnen forekom
mig aabenlys, og vi skiltes ad. Her er at mærke,
at denne Dansker havde været Fru Popoffskys Elsker
tidligere end jeg og at han bar Nag til mig, fordi
hans Elskerinde havde forskudt ham for min Skyld. Nu
spillede han sin Rolle som Ven af Huset paa Grundlag
af Popoffsky’s Overbærenhed, der meget godt kendte
det Forhold, hvori hans Hustru havde staaet til
Vennen.....En Morgen, cla
jeg gik ned ad Rue de Fleurus for at styrke mig
ved Synet af Regnbuen i Farverens Vindue, traadte
jeg ind i Luxembourg-Haven, som da stod i fuld
Blomst og der fandt jeg paa Jorden to tørre Kviste,
som Blæsten havde brudt af. De gengav Formen af
de to græske Bogstaver p og z/. Jeg tog, dem op,
og Sammenstillingen P-y, Forkortningen af Navnet
Popoffsky, fremstillede sig i min Hjerne. Det var
da altsaa ham, som forfulgte mig, og Magterne vilde
aabne mine Øjne for Faren.
Man kunde betragte denne Opfattelsesmaade og
den hele Livsbetragtning, der ligger bagved,
som ejendommelig for Strindberg, som en særlig
og forhaabenlig forbigaaende Sygelighed i hans
individuelle Intelligens, ifald ikke det sidste
Tiaar af det 19de Aarhundrede havde udvist beslægtede
Foreteelser i de nordiske Lande som andensteds. Med
al sin Selvstændighed har Strindberg som Faa hyldet
de vekslende literære Moder og lagt en næsten
ængstelig Iver for Dagen efter altid at være med
til det Nyeste. Nu kulede netop i Halvfemserne en
frisk Hvirvelvind af verdsligt og helligt Vanvid
henover Norden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
