- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
659

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - August Strindberg (f. 1849)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

August Strindberg
659

I Frankrig glimrede Sar Peladan som «Mager» og
Rosen-kreutzer; Verlaine havde angret sine Synder
og var optraadt som middelalderlig Katolik, Huysmans
havde indladt sig paa Studiet af den sorte Magi. vist
Trappisttilbøjeligheder og Klostertendenser.

Norden stod ikke tilbage.

I Danmark angrede Johannes Jørgensen offenlig det
usæde-Liv, han paastod tidligere at have ført, gik
over til den romerske Katolicisme og gav i overmaade
lavtliggende Bekendelses- og Anklageskrifter tidligere
Beskyttere og Meningsfæller Skylden for sine stygge
Udskejelser.

I Norge havde Arne Garborg da allerede længe sysselsat
sig med Borddans, Spiritisme, Sjælevandring. Man fik
det Indtryk, at en ganske anselig Del af den norske
Ungdom rykkede frem bag en Skjoldborg af dansende
Borde. I Tidsskriftet Samtiden for Februar-Marts 1893
begejstrede Garborg Læseverdenen ved sine fængslende
Meddelelser om den Worm, der havde været 6 Gange paa
Jorden som Menneske, sidste Gang som Elliot, Missionær
blandt Indianerne (f 1675), femte Gang som Abbed Worm
(i Byen Hannover f 1268), fjerde Gang som Johannes den
Døber, tredie Gang som Buddha, anden Gang som Konfutse
og første Gang som Kong Jerim, Nr. 4 af Dynastiet
Jerim i Ægypten, og gav en endnu mere tankevækkende
Meddelelse om Garborgs Ven og Hjemmelsmand, der
ogsaa havde havt netop seks Legemliggørelser og
været femte Gang Henrik Wergeland, fjerde Gang Pastor
Brochrøann, tredje Gang Sigurd Jorsalfar, anden Gang
Olaf den Hellige, første Gang Frithiof hin Frækne,
men ak! forinden - Kat, tam Huskat£

Jeg kender i vor nationale, danske Borddans intet,
hvortil ikke Saadanne norske Aabenbaringer siger
Sparto eller for at tale med Strindberg: Spartl.

I 1894 lyttede i Christiania et udsøgt Publikum i
en overfyldt Sal til Digteren og Præsten Kristofer
Jansons ikke mindre interessante Aabenbaringer fra
Aandeverdenen og modtog dem med levende Bifald. Danske
Læsere, der kun kendte Foredragene af Referater,
fængslede især Talerens gribende Meddelelser om den
russiske Jøde, der i 1865 døde i Paris og efter sin
Død har aabenbaret sig for Hr. Janson. Denne mærkelige
Mand havde i Rusland sammentigget ikke mindre end
90,000 Rubler og saa skænket dem til de Fattige til
den sidste Kopek, medens han

selv kummerligt ernærede sig ved om Aftenerne
at male Snus

42*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0663.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free