- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
660

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - August Strindberg (f. 1849)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

660 August
Strindberg

paa en Kaffemølle. I fulde 300 Aar havde han,
som Taleren forklarede, været Aand og malede nu ved
Aarhundredets Midte Snus til Straf for de Grusomheder,
han som haardhjertet Tyran i Italien havde begaaet
under Renæssancen.

Hvilket Eksempel paa Skæbnens Omvekslinger!

Det har i Halvfemserne set ud, som om Gagliostros
Tid var oprunden paany eller rettere som’ om hans
sande Tidsalder nu var kommen. Var han da optraadt
igen, født som Barn af en Engel og en jordisk
Kvinde - hvilken Fremskridts-Nordmand vilde da
betvivlet hans overjordiske Oprindelse! Saa han
ud som en fyrretyveaarig Mand, og fortalte han,
at han egenlig var 80, men ved Hjælp af en dyrebar
Livs-Eliksir foryngede sig og bevarede sit Ydre -
hvilken parisisk Sar Peladan vilde da ikke have
troet ham! Forskellen mellem hans Tid og vor er kun
den, at Ingen i vore Dage vilde være falden paa det
flove Paafund at stemple ham som Bedrager. Han var
utvivlsomt bleven anerkendt som den sande Storkofta
- i det mindste af Strindberg i Paris, af Janson og
Garborg i Christiania.

Intet Under heller, at Sjælevandringslæren fandt
sine mest overbeviste Tilhængere i Norge. De fleste
af disse havde jo allerede i deres korte jordiske
Eksistens haft en fem, seks Sjæle i Kroppen, først
en vild ortodoks, saa en fnysende fritænkersk, saa
en Træt-mandssjæl, saa en norsk-tysk Nietzschesjæl,
saa en mystisk Spiritistsjæl osv., alt dette i Løbet
af en halv Snes Aar. Kan det da overraske, at Sjælen
før sin sidste Legemliggørelse under Aartusinders
Eksistens har havt mangfoldige forskellige Kroppe?

Strindberg finder i Inferno tilsidst Forklaringen
af alle sine besynderlige Tilstande hos Swedenborg
med hans Aandetro. Gennem ham forstaar han endog
Saadanne Træk som at der i Paris en Dag dannedes
Menneskeansigter, der lignede antike Marmorværker,
af Folderne i hans hvide Hovedpudevaar:

Derom siger Swedenborg: <To Kendetegn røber, at
Aanderne er hos et Menneske; det ene er en gammel Mand
med hvidt Ansigt; dette Tegn forkynder, at Menneskene
altid bør sige Sandhed og handle ret. Jeg har selv
set dette antike Menneskehoved .... Skinnende hvide
og meget smukke Ansigter, ud af hvilke der paa en
Gang straalede Redelighed og Blufærdighed.> For ikke
at gøre Læseren bange, har jeg med Vilje dulgt, at
det her Anførte hentyder til Beboerne af Planeten
Jupiter. Døm om min Overraskelse, da jeg en Dag i
Foraaret fik et Tidsskrift i Haanden, som gengav
Swedenborgs Hus paa Jupiter, tegnet af Victorien
Sardou. Hvorfor just paa Jupiter? Hvilket særegent
Sammentræf! Og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0664.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free