Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - Sonja Kovalevsky (1851–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
686 Sonja
Kovalevsky
Følelse som skulde hun blive gal af Glæde. Hun
svarer med en lang lidenskabelig Epistel, og fra
nu af lever hun kun af det Brev, hun har faaet,
og i Forventning om det næste. Aaret bringer hende
i Alt tre Breve, men af dem er især det sidste ømt
og opmuntrende. Vasiltsef beklager sig vel der over
en haardnakket Hoste, han ikke kan blive af med,
men udkaster i løse Omrids en Fremtidsplan: Om to og
et halvt Aar er Vera myndig og hun kan da, ifald hun
vil, opsøge sin gamle Ven, den stakkels Forviste,
som ene lever i Erindringen om hende–––-
Dog fra nu af standser Brevene helt. Ingen Linie
mere. Hendes hele Væren bliver da en eneste evig
Spænding, en vanvittig Længsel efter Brev, mens
en Storm af hinanden bekæmpende Følelser raser i
hendes Sjæl. Saa ser hun en Sommerdag et fremmed
Herskab komme og tage Nabogaarden i Besiddelse. Det
er Arvingerne. De har faaet den officielle Meddelelse
om at Vasiltsef er død i Vjætka af Tæring.
Tre Aar gaar hen i dump Sorg og Kval. Hendes Søstre
forlader Egnen for at gifte sig, hendes Fader lammes
af et Slagtilfælde og plejes af Vera. Først da han
er begravet, rejser hun til Petersborg for helt at
indvi sit Liv til den hellige Sag, for hvilken hendes
Elskede har levet og er død.
Hun søger i Hovedstaden især at faa fat paa nogle
rigtige Nihilister, men finder til sin Forundring
og Skuffelse ingen. Da aabner efter nogen Tids
Forløb en stor politisk Proces, hvortil hun har
skaffet sig Adgang som Tilhørerinde, hende endelig
det forønskede Udsyn. De 75 Anklagede er mest unge
Mænd og Kvinder af de bedre stillede Klasser, som
beskyldes for at have udbredt oprørske Lærdomme blandt
Bønder og Arbejdere. Deres Hovedmand, mod hvem den
offenlige Anklager gør de skarpeste Udfald, er en
medicinsk Student, Pavlenkof, af jødisk Afstamning,
hvem Anklageren indrømmer store Evner men beskylder
for at have gjort en rent mefistofelisk Brug af sine
Kundskaber og sin Skarpsindighed.
Pavlenkofs mørke Hoved er usædvanlig forstandigt og
næsten smukt, hans Overansigt fint og ædelt formet,
dog Underansigtet skæmmes af et spotsk og bittert
Træk om den uædle, sanselige Mund. Hans Forsvarstale
er simpel, uden Talekunstens Virkemidler, men gør et
dybt Indtryk. Mest af alle paa Vera.
Pavlenkof bliver idømt den haardeste Straf, som
rammer nogen af de Anklagede, tyve Aars Tvangsarbejde
i Schusselburg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
