Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - Sonja Kovalevsky (1851–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sonja Kovalevsky
687
hvad faktisk er Dødsstraf, kun en langsomt virkende;
mere end tre Aar skal Ingen have udholdt denne Straf.
Vera opsøger den Dømtes Advokat og udspørger ham,
om der ikke gives noget Middel til at faa Dommen
formildet. Der gives intet. Ja en anden Sag var det,
om Pavlenkof var gift; da kunde hans Hustru indgive
Bønskrift til Kejseren om at turde følge sin Mand til
Sibirien. Øjeblikkeligt indgiver Vera en Ansøgning om
at maatte ægte Pavlenkof. Hun kender ham ikke, elsker
ham endnu mindre; men for hendes højtspændte Sjæl
staar det som Pligt at gøre Alt, hvad hun formaar,
for at hindre hans Undergang; gjorde hun det ikke,
vilde hun føle sig som medskyldig i den.
Der er ringe Udsigt til at Vera vil opnaa Tilladelsen,
men hun henvender sig til den gamle Grev Ryljejef,
Zarens Fortrolige, der engang har været forelsket
i hendes Moder. Hun træffer den gamle Herre helt
optagen af mekaniske Andagtsøvelser, først yderst
venlig imod hende, saa rædselsslagen og afvisende,
da han hører, hvad det er hun ønsker af ham. Naar hun
tilsidst opnaar at omstemme ham, sker det kun ved det
Paahit, at hun nødvendigvis maa ægte Pavlenkof for at
frelse sin Ære. Han indvilliger da i at understøtte
Ansøgningen om Giftermaalet. Men om Følgeskabet til
Sibirien vil han ikke høre Tale. Vera maa da for at
opnaa hans Medvirkning endnu indbilde ham, at hun
har aflagt et Løfte derom til de himmelske Magter.
Man sender" en General til Vera for at tilbyde hende
en Ordning af Sagen i al Stilhed; det skete Fejltrin
er jo ikke uopretteligt; man vil skaffe hende en
anden Brudgom. Men hun fører sin Vilje igennem
og lader sig i den skrækkelige Fængsels-kirke vi
til den vildfremmede Mand, der kun siger hende sit
korte «Tak!» og saa forlader hende for at vandre til
Sibirien til Fods, medens hun sendes derop ad den
almindelige Rejserute. Bogen ender med hendes Farvel
til sine Venner paa Banegaarden i Petersborg.
Denne simple Indholdsangivelse giver en Forestilling
om Fortællingens Gang. Den er som sagt meddelt med
en ædru og stilfærdig Kunst, der staar i Højde med
Æmnet.
Saa gribende som Romanen end er, den er det ikke i
højere Grad end de Skæbner, der ligger til Grund for
den. I Fortællingen er intet Væsenligt forandret
undtagen Navnene. Og selv Navnet Ryljejef er det
rette. Vera Vorontzof er en virkelig Person
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
