Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
Indledning
fjerne vort Eget fra os saaledes, at vi kan overskue
det. Man ser hverken hverken hvad der ligger Øjet
altfor nær eller altfor fjernt. Den videnskabelige
Literaturbetragtning rækker os ligesom en Kikkert,
hvis ene Side forstørrer og hvis anden Side
formindsker. Det gjælder om at bruge den saaledes,
at vi med den raader Bod paa de Sansebedrag, det
naturlige Syn medfører. Hidtil har de forskellige
Folkeslag i literær Henseende staaet hinanden
temmelig fjernt og kun i ringe Grad vist sig i Stand
til at tilegne sig hinandens Frembringelser. Vil
man have et Billede af Forholdet som det er eller
var, maa man tænke paa den gamle Fabel om Ræven og
Storken. Enhver husker, at Ræven bød Storken til Gæst,
men den anrettede alle de lækre Sager, den frembar,
paa en flad Tallerken, saaledes at Storken med sit
lange Næb næsten Intet kunde faa fat paa. Man véd,
hvorledes Storken hævnede sig. Den anrettede sine
flydende og faste Spisevarer i en høj langhalset og
smalhalset Vase, hvori vel Storkens lange Næb, men
ikke Rævens spidse Snude kunde trænge ned. Saaledes
har i lange Tider de forskellige Nationer vekselvis
været Ræv og Stork for hinanden. En stor Del af den
æstetiske Forsknings Opgave er og har været at anrette
Storkens Køkken paa Rævens Bordstel og omvendt.
Et Folks Literatur fremstiller, naar denne
Literatur er fuldstændig, dets Anskuelsers
og Følelsers hele Historie. Store Literaturer,
som Englands og Frankrigs, indeholder saaledes et
tilstrækkeligt Antal Vidnesbyrd til at man ud fra dem
kan bestemme, hvorledes det engelske og franske Folk
i ethvert historisk Tidsrum har tænkt og følt. Andre
Literaturer, som f. Eks. den tyske, hvis moderne
Tidehverv først begynder midt i forrige Aarhundrede,
er formedelst deres Ufuldstændighed meget mindre
interessante. Endnu mere gælder da dette om en saa
sen Literatur som vor egen. At studere det danske
Folks hele Følelsesliv igennem den er ikke muligt;
dertil har den altfor mange tomme Rum. Der gives
lange Tider i vor Literatur, der ikke har givet sig
til Kende ved noget digterisk eller sjælehistorisk
Mindesmærke af Betydning. Er der ellers i Saadanne
Tider blevet tænkt og følt, saa vides det ikke nu. Men
dernæst har det været vort lille og afsidesliggende
Fædrelands Skæbne, at det ikke paa første Haand har
frembragt nogen stor europæisk Aandsbevægelse. Vi
har ikke givet Stødet til de store Forandringer,
vi har undergaaet dem, naar vi ellers har undergaaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
