Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning
3
dem. Vi faar f. Eks. Reformationens Tanker fra
Tyskland, Revolutionens fra Frankrig. Vor Literatur
er som et lille Kapel i en stor Kirke, den har sit
Alter, men Hovedalteret findes ikke her. Altsaa ikke
nok med, at der er Tider, om hvilke man ikke véd,
hvorledes man da har tænkt og følt; der er Tider,
hvor man har tænkt og følt, men paa anden Haand,
svagere og mattere end andensteds. Saaledes sker det
da undertiden, at én af de store europæiske Bevægelser
naaer os, en anden ikke. Et Løsen griber os, et andet
ikke. Ja undertiden, naar vi slet ikke har været med i
Aktionen, hvis brede Bølger først naaede vore sandede
Kyster som flade og matte, hænder det, at vi kommer
’med i Reaktionen.
Et saadant Tilfælde tror jeg har fundet Sted i dette
Aarhundrede. Det har været mig paafaldende, og det
er dette Indtryk, som har foranlediget mig til de
Undersøgelser, der vil blive Genstand for dette
Skrift.
Alle véd, hvilken uhyre revolutionær Bevægelse der
i Slutningen af det 18de Aarhundrede brød ud over
Verden, og hvilke Følger den andensteds medførte i
Politik og Literatur. Denne Bevægelse er for mange
Omraaders Vedkommende slet ikke naaet til os. Dens
aandige Udgangspunkt var Forskningens ubetingede
Frihed. Men den frie Tanke, der andensteds optraadte
i saa dristige Former og gav sig saa mægtige Udslag,
kommer til os kun i den ynkeligt afblegede Form af
teologisk Rationalisme. Hegel har sagt de smukke
Ord: «Saa længe Solen stod paa Himlens Hvælving
og saa længe Planeterne drejede sig om Solen, var
det ikke blevet set, at Mennesket havde stillet
sig paa den rene Tanke, man kunde sige stillet sig
paa Hovedet, og havde søgt at omforme og opbygge
hele Virkeligheden efter sit Hoved. Alle tidligere
Revolutioner havde havt stedlige Formaal, først denne
vilde omskabe Menneskeheden.* Man kan ikke nægte,
at vi Danske iagttog Sømmelighed, vi stillede os ikke
paa Hovedet. Men da nu denne mægtige Aktion, fremkaldt
af den menneskelige Tankes Sejersbevidsthed, den rene
Tankes Fanatisme, som enhver stor Strøm, der gaar
over sine Bredder, havde fremkaldt Modforholdsregler
og Reaktion, da kom vi med i Reaktionen. I alle vore
literære Bevægelser fra dette Aarhundredes Begyndelse,
i Oehlenschlagers Poesier, i Grundtvigs Prædikener,
i Mynsters Taler og Ingemanns Digte er der et stærkt
Element af Reaktion mod det 18de Aarhundrede. At en
saadan Reaktion kom, var
G. Brandes: Samlede Skrifter. IV.
l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
